Guide til dit nye liv som frøsamler: Klar, parat, frø!

Gratis frø, bedre planter og fællesskab med ligesindede. Fordelene ved at samle og bytte dine egne frø er mange, og efter års juridisk tovtrækkeri er det nu også lovligt. Få en erfaren frøsamlers bedste råd til at komme i gang.

Morgenfruer. Det hele begyndte med morgenfruer, da Vivi Logan var otte år gammel. Hun fandt ud af, at hun kunne samle frø og plante dem igen – og det har hun gjort lige siden. Og netop morgenfruer er hendes bud på et sted at begynde, hvis lysten til at blive frøsamler trænger sig på.

“Det er nogle af de nemmeste blomster at starte med, fordi de har store, nemme frø. Men valmuer og ærter er også gode bud på et sted at begynde, hvis man ikke har prøvet at samle frø før, “ siger hun.

I 2012 meldte Vivi Logan sig ind i foreningen Frøsamlerne, hvor hun nu er bestyrelsesmedlem. Den passionerede frøsamler bruger meget tid i sin have og nyder at se, hvordan frøene krydses og udvikles, men også, hvordan mennesker spirer og udvikles, når man bytter frø.

“Det gælder om at finde mennesker, man har fælles interesser med. Og fordi jeg har samlet frø i så mange år, har jeg jo fået en stor viden, som jeg kan give videre – men jeg får jo lige så meget tilbage,” siger hun.

Frøsamlere

Læs også: Deling af stauder og såning i efteråret

Vivi Logan er langtfra den eneste, der har opdaget glæden ved at bytte frø. I løbet af 2015 har Frøsamlerne mærket et boom i antallet af medlemmer, der ikke vil lade sig nøje med de frø, man kan finde på planterskoler og i netbutikker.

“Problemet med industrifrø er, at de ikke kan genplantes år for år i modsætning til de frø, du selv samler i haven. De frø, vi selv samler, er tilpasset vores klima gennem generationer og er modstandsdygtige. Så ved at samle frø bidrager vi til biodiversiteten
 og holder fast i de
 gamle sorter. Og så
 er der en stor glæ­
de ved at vide, hvor
 frøene kommer
 fra, og hvordan
 den oprindelige plante så ud,” forklarer den mangeårige frøsamler.

Ved at dyrke de byttede og hjemmesamlede frø giver du naturligvis køb på den ensartethed, som man er garanteret ved industrifrø. Men du får noget andet i stedet, fortæller Vivi Logan.

“Det er smart med kort høstperiode og ensartethed, hvis du driver industri. Men derhjemme i køkkenhaven er det bedre ikke at få alle ærter på én gang. Du opnår en længere høstperiode og en meget høj spiringsdygtighed ved at være frøsamler,” lyder det fra den drevne frøentusiast.

Før du går i gang

 – VÆLG DE LETTE SORTER til at begynde med – det er fx morgenfruer, valmuer, ærter, bønner og tomater.
 – FIND UD AF, HVORDAN PLANTERNE BEFRUGTES
– er det via insekter eller vinden? Det er afgørende for, hvor og hvordan de skal plantes.
 – PAS PÅ MED PLANTER, DER KRYDSER LET – f.eks. rødbeder og bladbeder. Dem kan du prøve, når du er blevet mere rutineret.
 – VÆR FORSIGTIG, så du ikke uforvarende er med til at sprede skadedyr og invasive arter.

Første sæson som lovlig hobby

Det kan lyde uskyldigt at bytte frø, men det har i mange år været ulovligt at sælge og bytte frø, der ikke står på en særlig EU­-liste. Det vil sige, at det faktisk har været ulovligt at bytte frø med sin nabo eller gennem en forening som Frøsamlerne.

Efter et stort pres fra blandt andet foreningerne Praktisk Økologi og Frøsamlerne annoncerede fødevareministeren i begyndelsen af 2015, at det ville blive gjort lovligt. Der skete bare ikke noget, fordi et folketingsvalg kom i vejen. Men i slutningen af året lykkedes det alligevel, og frøbytterne fik en længe ønsket julegave. Nu kan du som privatperson bytte frø helt lovligt, og det er fantastisk, mener Vivi Logan.

Du kan altså trygt gå i gang med selv at samle og bytte frø, og den erfarne frøsamler står klar med gode råd:

Hvis din have skal fyldes med grøntsager fra byttede eller samlede frø, er tomater, lave bønner og ærter et godt sted at begynde, for du kan være sikker på, at de giver samme slags plante næste år. Det bliver straks sværere, hvis du kaster dig over for eksempel gulerødder eller rødbeder.

Læs også: Hvilke planter stortrives i dit badeværelse?

Frøsamlergrafik

“Du risikerer, at eksempelvis rødbeder krydser med bladbeder. Hvis det sker, får du måske en stor rod og ikke det over jorden, som du forventer. Og gulerødder kommer kun frem hvert andet år, så det kræver, at du kan opbevare frøene,” påpeger Vivi Logan.

Hun råder også til, at du sætter dig ind i, hvordan de enkelte planter bestøves.

“Det nytter for eksempel ikke noget, at du planter majs på en lang række, der går på tværs af vindretningen. For majs bestøve af vinden, og så sker der jo ikke noget,” lyder den logiske forklaring.

Endelig skal du være forsigtig med, hvilke frø du tager med hjem fra udlandet – for du kan komme til uforvarende at sprede skadedyr og invasive arter.

Når det er sagt, så er det bare med at komme i gang. Det kræver ingen specielle remedier ud over det, du normalt bruger i din have – og du sparer også penge, når de ikke skal afleveres i kassen på planteskolen, pointerer Vivi Logan.

Læs også: Plantekasser til chili og peberfrugter

Her kan du bytte frø

 – Via hjemmesiden www.deljorden.dk
 – VED AT GÅ TIL FRØ POPUP–markeder, hvor du helt gratis både kan bytte frø og få mere viden. Se, hvornår der kommer en Frø Popup nær dig i Facebook-gruppen ’FRØ POPUP – Frie frø’ eller på hjemmesiden www.froepopup.dk
 – SOM MEDLEM AF FRØSAMLERNE kan du få adgang til et stort udvalg af gamle og specielle sorter mod et ekspeditionsgebyr på 15 kroner. Du kan også melde dig til et introduktionskursus uden at være medlem.

Se mere på hjemmesiden www.froesamlerne.dk

Tekst  Jette Damgaard

Foto  TagTomat, Getty Images, Hotblack, m.fl.