Det ny-nordiske køkken hylder rene råvarer, og gourmetkokkene inviterer efter års dalende interesse igen de skønne rødder med til højbords. Her får du historien om kartofler.

Stegt i friture og drysset med salt som fritter i sportshallen. Svøbt i muskat og fløde som tilbehør til den glaserede skinke. Som mos til den brændende kærlighed. Med fine, sprøde snit på den Hasselback’te facon. Sukkerglaserede til flæskesteg med rødkål og brun sovs. Som sprød tyndskåret snack til en kold øl. Eller nyligt gravet op af den sandede muld, letkogt og lagt på rugbrød med en stribe mayo og et drys salt.

Den er så dansk som noget – kartoflen. Og der er mange måltider og traditioner, der bare ikke ville være helt de samme uden den gyldne knold.

Læs også: Chili med kraft

Forhøjet levestandard og kulinarisk inspiration fra resten af verden har siden 50’erne sat den stivelsesholdige fyr under pres.

Men danskerne har ikke helt ladet sig afskrække af diverse slankekure, der ekskluderer alle kulhydrater fra maden, for de seneste tal viser immervæk, at danskerne i gennemsnit spiser 40 kilo kartofler om året.

Læs også: Drivhus for hele familien

Den gule trøje i ernæring

Skal man tro en af tidens førende ernæringseksperter, Christian Bitz, kunne vi såmænd godt spise endnu flere. Han tildeler ligefrem kartoflen en ernæringsmæssig førerposition. “Det er den råvare, der mætter mest for færrest kalorier. Altså perfekt slankemad”,som han skriver i en klumme i Berlingske.

Den anvendelige rodfrugt, der er rig på kostfibre, b- og c-vitamin, kalium, thiamin og niacin, rider også med på bølgen i det ny-nordiske køkken, der hylder rene, traditionelle råvarer. De senere år har gourmetkokke sågar dystet om “Årets kartoffelpris”, der uddeles på baggrund af en sublim menu med kartoflen som hovedingrediens i både forret, hovedret og dessert.

“I dag har vi 17-18 sorter, og i takt med det nordiske køkkens fremmarch har kartoflen fået en genfødsel på såvel restauranter som i private hjem”, siger gourmetkok Hans Beck, der var overdommer i konkurrencen i oktober 2013.

Kartoflens historie: Fra inka-guld til tyskerklumper

– 3.000 f.Kr. Bønder i Andesbjergene dyrker kartofler og finder også guld mellem de næringsholdige klumper.

1530’erne Kejser Karl den 5. af Spanien hører om guldet og plyndrer inkariget. Med i forrådet til den lange sørejse er kartoflen. Indholdet af c-vitamin holder sømændene fri for skørbug.

– 1588 Den spanske skibskok tager kartoflen med til Irland, hvor de fattige bønder tager den næringsrige rodfrugt, der giver langt mere i udbytte end korn, til sig.

– 1618 Kartoflen er blevet grundlæggende næringsmiddel i Irland og dele af Tyskland og breder sig til resten af Europa. 30-årskrigen hærger med brand, sult og død. Men når alt er brændt af, ligger kartoflen uskadt tilbage under jorden og kan spises og dyrkes. Det redder mange.

– 1719 Kartoflen kommer til Danmark sammen med de franske huguenotter. De har også den brune sovs med, men der går en årrække, før danskerne lader sig overbevise om knoldens fortræffeligheder.

– 1760 Tyske bønder inviteres til Danmark for at hjælpe med at opdyrke den jyske hede og har kartoflen med. Danskerne betragter den hårde rodfrugt, som de endnu ikke har lært at koge, som svinefoder og kalder spottende kartoflen for tyskerklumper.

– 1845-47 Hele Europas kartoffelbestand ødelægges af skimmelsvamp. I Irland leder det til hungersnød, der koster op mod en million fattige mennesker livet.

– 1900 Bøndernes børn får “Kartoffelferie” for at hjælpe til med at grave kartofler op. Traditionen holder ved – i dag kalder vi det dog efterårsferie, og der er nok ikke mange unger tilbage i kartoffelmarkerne.

– 1950 Kartofler og brun sovs er for længst blevet nationalret. Danskerne spiser i gennemsnit 120 kilo om året.

– 2009 Kartoflen er verdens tredjevigtigste fødevare efter hvede og ris. Produktionen når op over 330 millioner ton.

– 2011 Et internationalt forskerhold med danskere iblandt kortlægger kartoflens gener og arbejder på at fremelske nye, sygdomsresistente og endnu mere holdbare sorter.

– 2014 Mange risdyrkende lande, særligt Kina, er i stor stil begyndt at dyrke kartofler, da risen ikke er nok til at brødføde den støt voksende befolkning.

Læs også: Chili med kraft

Tekst  karin Wain

Foto  Gettyimages