Hornvioler er de første gæster på forårsterrassen

De små søde hornvioler er ret hårdføre og kan plantes i krukker på terrassen længe inden den sidste nattefrost er overstået.

De dukker sig lidt, når det fryser, men rejser sig gladelig op igen så snart solen skinner.

Netop i det tidlige forår når vi på en solskinsdag kan sidde på terrassen, er både hornvioler og stedmoderblomster dejlige – de minder om, at sæsonen er godt på vej og giver et tiltrængt farvepift på terrassen.

Når hornviolerne er afblomstrede, kan de klippes halvt ned – så kommer de igen med nye blomster.

IMG_1840

Af europæisk afstamning

Hornviolerne stammer fra Sydeuropa, hvor de blandt andet vokser vildt i Pyrenæerne. I tidens løb er de blevet krydset med stedmoderblomster, så der nu findes et utal af sorter.

Hornvioler og stedmoderblomster forveksles ofte, men det er blomsterhovedets størrelse der afgør hvad der er hvad. Stedmoderblomster har store blomsterhoveder, mens hornviolernes er små.

Stedmoderblomster er etårige sommerblomster, mens hornviolerne er stauder, der kommer igen. De kaster deres frø flittigt og formerer sig år efter år. Har du hornviolerne i krukker, vil de så sig selv på jorden rundt om krukken.

Det lidt pudsige navn “stedmoderblomster” siges at stamme fra en ide om, at det nederste kronblad (stedmoderen) sidder på to ‘stole’, mens de to øverste (stedbørnene) må sidde på samme ‘stol’, mens stedmoderens 2 egne børn (de sidestillede kronblade) sidder på hver sin ‘stol’.

Begge sorter er spiselige og kan give f.eks. en salat en flot eksplosion af farver.

Læs også: Søren Rebbes klumme: Vi springer ud

IMG_1836

Tekst  Gitte Højbjerg

Foto  Gitte Højbjerg