Hvordan får jeg bugt med invasiv plante fra Irland?
Spørgsmål vedrørende en meget invasiv plante, der er hentet hjem fra Irland og som ligner en husfred til forveksling.
For mindst 10 år siden var jeg med min mor i Bath i England og tog et lille stykke med hjem af en husfred, der groede udenfor. Herhjemme satte jeg den lille “uskyldige” plante i jorden. Resultat: den er gået hen og er blevet en “hus-Ufred”, idet den nu har invaderet bl. a. græsplænen og overtaget græssets plads. Hjælp! hvordan kommer jeg af med den igen?? Hvad kan jeg sprøjte med, som den ikke kan lide? Det nytter ikke noget at sige, at jeg skal grave den op, for det er en umulighed. (Jeg har prøvet) Håber på et godt råd fra en ekspert!!
Med venlig hilsen
Rita
Læs også: Smuk stueplante der renser luften
Svar
Kære Rita
Nu ved jeg jo ikke hvad det er for en sød lille plante, du har eksporteret fra Irland, men ud fra din beskrivelse er den meget aggressiv. Jeg ville forsøge mig med Ultima ukrudtsbekæmpelse, som allerede efter 3 timer vil vise et resultat. Den har rodhæmmende effekt på kendte danske ukrudt som skvalderkål, brændeælder, tidsler. Om det også gælder de planter, som du har fået i din græsplæne ved jeg ikke. Dette ukrudtsmiddel kan både købes som et koncentrat og klar til brug og du kan bl.a. købe det hos medlemmer af Home and Garden
Med venlig hilsen
Michael Elnegaard, Home & Garden
Læs også: Smuk stueplante der renser luften
Har du et spørgsmål til Villaeksperterne, kan du skrive det til [email protected]
Tekst Villaeksperter
Foto Gitte Højbjerg