Siden jeg begyndte med haven for omkring tyve år siden, har jeg perfektioneret det at plante i krukker. Min første havebog, der udkom i 2002, handlede da også om krukker og krukkevækster. ’Krukker i haven’ hed den. Siden udgav jeg endnu to bøger om samme emne: ’Min krukkehave’ og ’I potter og krukker’.

Pink er en stor favorit

Når jeg bladrer i min første bog, er det tydeligt, at der er sket en del siden den spæde start, og jeg udvikler mig hele tiden. Nogle siger, at jeg har en stor andel i, at folk gradvist gennem årene har anskaffet flere og flere krukker, men sandheden er nok mere den, at jeg skubbede til et tog, der så småt var begyndt at rulle. I syden havde vi set, hvor charmende det var med planter i krukker. Og her gjorde nogle enkelte ingen sommer!

Tallerkensmækker i krukker

Læs også: Claus Dalbys romantiske have

Sådan planter jeg mine krukker til

Mit princip går ud på at plante en slags vækster i hver krukke. Sammenplantninger bryder jeg mig ikke om, for de er svære et styre. Fordelen ved enkeltvæksterne er, at man hele tiden kan flytte rundt. Skifte ud, supplere og omplante. På den måde virker krukkerne nærmest som puslebrikker.

Smuk lille krukkeblomst

Mine krukker følger sæsonen

I foråret er det løgvæksterne, der er i højsædet sammen med stedmoder, hornviol og bellis. Når de takker af, er det tid for sommerblomsterne. Stauder, buske og små træer planter jeg også i krukker for at skabe højde. Niveau-forskelle er vigtige for at undgå, at det hele bliver for fladt. Derfor gør jeg også brug af slyngplanter, der vokser op ad høje jernstativer placeret i store træbødkerkar.

Blomster på jernstativ

I begyndelsen var mit kendemærke tone-i-tone-beplantninger – monokrome toneskalaer. Men for et par år siden fik jeg lyst til at ’stritte lidt’; at sammensætte mere vovede farver. Og jeg var da spændt på, hvordan dette ville blive modtaget.

Via de sociale medier, deler jeg løbende mine frembringelser og jeg kan med stolthed sige, at jeg ikke alene følges af skandinaviske blomsterelskere, men også af folk fra andre dele af verden. Det er fantastisk.

Da jeg i foråret 2+15 første gang viste kontrastrige sammensætninger af tulipaner, var jeg ret spændt på reaktionerne. Men de var overmåde positive. Det var som om det var de farver og de lidt usædvanlige sammensætninger, havefolket gik og ventede på. Jeg fik så mange positive tilkendegivelser, og det blev ved, da jeg hen over sommeren fortsatte i samme genre.

Læs også: Deling af stauder og såning i efteråret

Violet er en del af min palet

Vovet inden for en defineret palet

Her i 2016 har jeg perfektioneret stilen. Således planter jeg både sommerblomster, dahliaer, stauder, buske og mindre træer i blandede farver. Men for at det ikke skal virke rodet og uoverskueligt, er det vigtigt at bevæge sig indenfor en defineret palet.F.eks. anvender jeg ikke postkasserød og varm gul. Min farveskala omfatter for tiden violet, lilla, purpurfarvet, pink, lime og ikke mindst orange.

Lilla med flere nuancer

Foran vores gamle patriciervilla er staudebedene stadig i afdæmpede toner som hvid, rosa, pink, violet, lilla og blå. Dette vil jeg ikke lave om på. Det er først når man bevæger sig om bag huset, at den farverige stil åbenbares. Det er herligt at overraske og jeg bryder mig ikke om at blive sat i bås. Der skal hele tiden ske noget nyt.

Krukker bag min villa

Læs også: Friske fiduser til planterne

Tekst  Claus Dalby

Foto  Claus Dalby