Når man som Signe Goldmann er nabo til et slot, der rummer en gourmetrestaurant med en gigantisk have fuld af krydderurter, kan man jo lige så godt lure dem krydderurtekunsten af. Og dét er netop, hvad hun gjorde, inden hun selv stak spaden i eget urtehavebed…

For foden af “bjergene”, hvor jeg bor, ligger der et gammelt slot, Dragsholm Slot. Ud over de smukke gamle bygninger er stedet også kendt for at servere mad i gourmetklassen fra Lammefjordens spisekammer.

Dragsholm Slot

Ved slottet er der en kæmpestor krydderurtehave, der blev renoveret for nogle år siden, og som i dag står for en del af de krydderurter, der bruges i slotskøkkenet.

Nu er der ikke meget slot over min gule murermestervilla, men jeg kan godt lide ideen om at give krydderurterne deres egen lille have i haven, og lidt slotsstemning skader jo ikke. Så inspireret af Dragsholm Slot er jeg nu gået i gang med at anlægge min nye mini-slots-krydderurtehave.

Læs også: Kom godt i gang med køkkenhaven

Den bliver selvfølgelig ikke så stor, men omkranset af buksbom og med bede kantet af lærketræ og en lille flisegang tror jeg, det kan blive ret fint, når den vokser til. Springvandet må jeg nok springe over. Jeg må dog indrømme, at der et eller andet sted dybt nede i min underbevidsthed bor en lille pyntepige, der godt kunne fristes til at gå all-in og udleve slots-fantasien med en romantisk fontæne – så måske får hun med tiden trumfet bare et lillebitte klukkende springvand igennem.

Springvandet på Dragsholm slot

Men første opgave har været at finde ud af, hvilke krydderurter der skal bo i min nye mini-slotshave. Der skal selvfølgelig være klassikere som purløg, persille, dild og timian i rigelige mængder, for dem er jeg god til at få brugt, hvilket jo ikke er et helt uvæsentligt kriterium. Jeg synes dog, det ville være lidt sjovt, hvis der også kunne blive plads til et lidt mere alsidigt og gourmet-slots-agtigt udvalg.

Før jeg gik i gang med at plante min nye urtehave til, kontaktede jeg derfor slottet for at høre, om de havde lyst til at hjælpe mig med et par gode urteråd – og det havde de heldigvis.

Læs også: Sandwich med ramsløgsfrikadeller

Haven på Dragsholm slot

Ud i naturen

Jeg startede med at tage med på urtevandring med urteeksperten Jørgen Stoltz i den smukke natur lige omkring slottet, hvor bl.a. ramsløgene dominerer i skovbunden. Vi kom også ned blandt sivene i strandkanten, hvor de små delikate koklearer, der smager lidt hen ad peberrod, vokser. Efter en masse frisk luft og en helt eventyrligt velsmagende frokost i slottes spisehus fik jeg en krydderurtesnak med køkkenchef Claus Henriksen, mens han tryllede i køkkenet.

Køkkenet på Dragsholm slot

Frokost på Dragsholm slot

Min indgangsvinkel var selvfølgelig, hvilke krydderurter han ville vælge at plante, hvis det nu var ham, der skulle anlægge en lille krydderurtehave – og ikke mindst hvorfor. Der er jo ikke meget ved at have en eller anden speciel krydderurt, hvis man ikke rigtig ved, hvad man skal bruge den til.

Da jeg spurgte Claus, hvad hans bedste råd var, smilede han og sagde: “Gå ud i naturen og find urterne der – også for at få naturoplevelsen med”.

Det syntes jeg for så vidt var et fremragende råd, ikke mindst efter den dejlige urtetur, jeg lige havde været på, men det var på den anden side ikke så anvendeligt i forhold til min tomme krydderurtehave, der lige nu ventede på at blive plantet til.

Og selvom jeg nok godt kunne blive bedre til at tage lidt ramsløg med hjem fra søndags-skovturen, så kender jeg også mig selv godt nok til at vide, at jeg trods de bedste intentioner formentlig ikke bliver urtesamler på hverdagsbasis, med mindre urterne befinder sig i umiddelbar nærhed af min hoveddør.

Skovtur efter krydderurter

Læs også: Krydderurtehave i “Haven i bjergene”

Lavendel i stedet for rosmarin

Heldigvis havde Claus også masser af gode og interessante forslag, der kunne bruges hjemme i min egen have. Ud over de traditionelle som dild, persille og timian foretrak han selv at bruge lavendel i stedet for rosmarin: “Den kan noget af det samme, men er mildere og mere blomsteragtig i smagen og egner sig rigtig godt til lyst kød,” som han forklarede.

Jeg har flere gange haft problemer med at overvintre rosmarin og har aldrig tænkt over, at lavendel kunne bruges i stedet, så det er helt sikkert en plante, der skal med i mine nye urtebede – og videre med ind i køkkenet.

Anis, bronzefennikel og sødskærm

Han ville også anbefale anis, bronzefennikel med de smukke, let bronzefarvede blade og sødskærm. Sødskærmen har jeg allerede et andet sted i haven, hvor den står lidt i vejen, så i første omgang bliver det den, der rykker ind i urtehaven – så kan de andre evt. følge efter senere, hvis jeg får trang til at udvide inden for anis-genren.

Sødskærmen er bl.a. fantastisk i stikkelsbærgrød med sin fine anis-smag, og så er det en smuk plante med sine hvide blomsterskærme. Den fylder dog godt, så det bliver nok kun en enkelt plante i urtehaven til at starte med.

Læs også: 3 hurtige havetips

Et kig i skovbunden efter krydderurter

Stikkelsbær

Claus var også meget begejstret for stikkelsbær og forstod ikke, at de ikke er mere populære i de danske haver og køkkener. Han anbefalede bl.a., at man efter at have paneret og stegt en fisk tager en håndfuld halverede stikkelsbær, vender dem på panden og serverer dem til fisken. Stikkelsbær er også god til saucer og kompotter. Jeg får nok ikke plads til en stikkelsbærbusk i min lille krydderurtehave, men jeg skal helt sikkert have plantet et par buske et andet sted i haven – og jeg skal nok også huske mig selv på, at de kan bruges til meget andet end bare grød og marmelade.

Ramsløg

Ramsløgene er nok sammen med havtorn blevet symboler på det nye nordiske køkken, så jeg forventede en masse lovprisende ord fra køkkenchefen. Det var der også i forhold til havtornen, men det var ikke udelt begejstring, der kom fra Claus, da jeg spurgte til ramsløgene. Han syntes, de blev brugt for meget og på en måde, hvor de med deres stærke hvidløgssmag ofte kom til at overdøve de andre ingredienser.

Den samme anke havde han i øvrigt i forhold til mange danskeres brug af hvidløg:

“Hvis man propper 20 fed op i en kylling, så er det altså synd for kyllingen – og det er synd for hvidløgene”.

Men brugt med måde er ramsløgene gode, mener han, og de bliver da også brugt flittigt i slotskøkkenet, fra de stikker de første blade frem i det helt tidlige forår, og til de går i frø i juni/juli måned. Claus ville dog ikke plante dem i en have, for han ville være nervøs for, at de ville overtage det hele, ligesom de fuldstændig dominerer skovbunden rundt om slottet. Desuden er en af fornøjelserne ved ramsløg jo netop at få skovturen med. Så måske skal jeg ikke bare slippe dem løs i min egen lille skov, som jeg egentlig først havde tænkt mig, men jeg tror nu godt, jeg tør binde an med dem under mere kontrollerede forhold i urtehaven.

Ramsløg

Læs også: Flotte krydderurtekasser på hjul

Hjem og i gang

Jeg kom fra slottet med en endnu længere liste, der bl.a. indeholdt portulak, dværgsalvie, Ager-Mynte, østersblade, jernurt og blomsterkarse.

Og så i øvrigt en opfordring: “Spis mere skvalderkål!” – en opfordring, jeg helt sikkert vil følge, for skvalderkål har jeg desværre i rigelige mængder i haven. Og selvom jeg længe har vidst, at den kunne spises, så er det først nu, det er gået op for mig, hvor velsmagende de små friske skud er i salatskålen.

Nu glæder jeg mig til, at min lille mini-urtehave vokser til, så jeg selv kan begynde at høste, og jeg er utrolig glad for, at Claus Henriksen inviterede mig indenfor i slotskøkkenet og delte ud af sine gode råd – hans dejligt smittende og fuldstændigt usnobbede begejstring har givet mig masser af mod på selv at kaste mig ud i det.

Se, hvordan Signes krydderurtehave har udviklet sig efter redaktionens slutning HER

Læs også: Sådan forspirer du selv dine kartofler

Tekst  Signe Goldmann

Foto  Signe Goldmann