Sådan undersøger du om din jord i haven er god til vækst

For mange haveejere er jord bare noget, man allerede har i haven

Og engang imellem kan det være at der blandes kompost ned i jorden, for at forbedre den lidt.

Men for nye boligejere der skal have omlagt en hel have, eller som måske har bygget nyt hus, og skal have reguleret noget jord, så kan ”jord” pludselig være et stort spørgsmål.

Læs også: En møbelsnedker og hans glæde ved at skabe

 

Hvad er egentlig ”nyt jord”?

Og hvornår er jord plante-anvendelig? – og hvornår er det en ubrugelig råjord? – og hvorfor er der egentlig flere betegnelser for jord?

Er jord ikke bare jord?

Jordanalyse

Hvis man får leveret muld, vil man ofte kunne få en jordanalyse med, der viser at den leverede jord ikke er forurenet, samt hvad den indeholder af forskellige partikler.

Det kan virke lidt nørdet, og måske som ubrugelig viden. Men en jordanalyse fortæller faktisk meget om hvilken type jord det er, som er leveret.

I en analyse kan jorden deles op i 6 faste bestanddele

Disse er sten, grus, grovsand, finsand, silt og ler.

Hver partikel er angivet i mm. størrelse, og man kan derved finde den procentvise del af hver partikel i jorden.

Herunder er jordens partikler sat ind i en tabel, der nederst i %, viser en ønskværdig indhold af de forskellige partikler, i en ”almindelig havejord”.

Sten Grus      Grovsand Finsand Silt Ler Humus
˃20mm 2-20mm.         0,2-2mm. 0,02-0,2mm. 0,002-0,02mm. 0,0002-0,002mm. Org. matr.
0-1% 1-3% 35-45% 35-45% 4-6% 8-12% 2-4%

 

Læs også: Sådan bygger du et højbed

Det vigtigste indhold i havejord

Noget af det som er vigtigst for de fleste planter, er indholdet af humus i jorden. Man kan næsten gå så vidt som til at sige, humus er det der gør at vi kan kalde den muld-jord, – eller et bedre ord kunne være, vækst-jord.

For humus er det der gør, at der kan opstå en vækst i jorden. Humus består af døde dyre- og planterester, som er blevet omsat. Det er med til at holde på vand og næring, og derfor er det en vigtig del af en god vækstjord.

Humus er således den del af jorden, som ikke er en ”fast” partikel, og som mange også vil kalde kompost.

De faste partikler kan man se herunder, sorteret i 6 bakker – altså sten, grus, grovsand, finsand, silt og ler.

Sigteanalyse af jord

Råjord

Hvad er så en jord uden humus?

Det kan fx være en sandkasse, eller en grusgrav.

Eller det kan være vores råjord, som er det jordlag der kommer under vores vækstlag.

Vækstlaget skal typisk være 25-30cm. så råjorden bør altså mindst være et spadestik nede.

Lav testen af jord 2 spadestik nede

Råjorden kan indeholde mange andre ting end humus. Den kan være meget leret, sandet, eller kan have et stort indhold af kridt.

En meget sandet råjord giver et rigtig godt dræn, mens lerjord giver et dårligt dræn og meget lidt luft i jorden til planterødderne.

Er det en meget kridtholdig råjord, kan de færreste planterødder vokse igennem, og det kan være utrolig svært at grave i.

Læs også: Kompostbunke til vores pindsvin

Sigteprøve

En form for jordanalyse kan være en sigteprøve, hvor man får sorteret jordpartiklerne, så man finder indholdet af de 6 faste bestandele i jorden.

I praksis udtager man stikprøver af jorden flere forskellige steder, og jorden skal herefter udtørres i ovn, så al væske er brændt ud.

Derefter skal jorden rystes igennem en søjle af forskellige si størrelser, som ses på billedet her forneden. Jorden ender dermed i de 6 forskellige bakker, der er vist tidligere.

Sigteprøve

Nyt jord

Metoden med at ryste jorden igennem en si, bruges også når man laver en jordsortering i dag. Her er det en tromle, som man fylder med jord. Tromlen kan man skifte så den får forskellig tråd størrelse, og dermed kan man altså blande en jord, ret præcis efter ønske.

Til almindelig havebrug, vil jorden ofte være kørt igennem en tromle med en sold på 20-25mm. så man frasortere de største sten, og uønskede affaldsrester mm.

Men der er stadig plads til det organiske materiale som fx blade, små grenstykker osv. i en 25mm. sold str.

Bruges for lille en sold risikerer man, at det kun er de mindste af de faste bestanddele der går igennem, og typisk ingen organisk materiale (humus).

Sorteret jord som dette, kaldes populært for ”harpet muld”.

Men er det nyt muld?

Det er snarere mekanisk bearbejdet jord, og det er en god måde at kunne genanvende afgravet muldjord på.

Når en sorteret muld skal bruges i haven, skal man vide, at processen også har frasorteret ønskværdige elementer, som fx. orme, og måske mycelier mm.

Så “nyt” jord behøver ikke være bedre end ”gammel” – det er indholdet i jorden, der bestemmer om den er plantevenlig, og altså god vækstjord.

Opdages det at man har fået en såkaldt ”sort sandkasse”, altså en jord uden humus, kan den jordforbedres ved at blande humus (kompost) i de øverste 25-30cm.

Læs også: Guide til lækre grøntsager i drivhuset

Denne artikel er skrevet af Dan Nygaard, oplevelseshaver.dk

Tekst  Dan Nygaard, oplevelseshaver.dk