Skøn og vild plante til forårskrukkerne

En ny kløverplante Trifolium Repens er fantastisk til at skabe liv i krukkerne hele året. Vinterhårdfør og velegnet alene og som bunddække i krukkerne.

Mange længes efter nyt liv og nye farver i de vintergrimme krukker. Gartneriet Råhøj har forædlet hvidkløverplanten, og det er der kommet en spændende plante ud af med gode farver og flotte blade. Den er et spændende alternativ til stedmoderblomster, som de fleste kender.

Den nye kløver, Trifolium Repens fås i flere farver,” siger Heine Pontoppidan, Plantorama og fortsætter “Dark Debbie har mørkebrune/sorte blade med hvide blomster, og Leonore har lysegrønne blade med rødlig midte og hvide blomster. En tredje variant også med prinsessenavn er Isabella med røde blade, grøn midte og mørk rosa blomster. De er vinterhårdføre, og du kan derfor få glæde af dem hele året. De er rigtig gode i krukker og altankasser. Deres skulpturelle vækst giver et skønt vildskab over krukken.

Læs også: Peperomia – eller Musehale giver eksotisk præg på din bolig

Trifolium kan plantes ud nu og giver krukkerne liv. De kan lide lys og sol, når de står ude, men kan også plantes et skyggefuldt sted. Og den nem at passe. Skulle planten tørre ud, kommer den igen, når den får vand. Bliver blomsterne lange, kan de klippes tilbage, ligesom du kan klippe af til en buket eller borddekoration.

Trifolium Repens er vinterhåndfør og efter frosten står den fint go lyser op kopi

Trifolium er en fantastisk udplantningsplante. Sommeren igennem vil den blomstre, med dejlige duftende blomster, som bier og sommerfugle elsker. I krukker kan den udplantes alene eller sammen med andre. I foråret for eksempel sammen med løgblomster. Senere med andre stauder.

Næste vinter vil Trifolium fortsat fylde krukken ud med farver og blade, også selv om der kommer frost.

Trifolium Repens fås i Plantorama i flere farvevarianter til 30 kr. pr. plante i 10,5 cm. potte.

 

Fakta Trifolium repens

Populærnavn: Kløver

Oprindelse: Lilleasien & Europa

Vanding: Vandes ofte, holdes konstant fugtig

Gødning: Gødes ofte i perioden april til september

Placering: Indendørs lyst og køligt. Udendørs solrigt

Anvendelse: Velegnet som bunddække i krukker og altankasser

Tekst  Bifra Kommunikation

Foto  Plantorama