Styning af træer
En anonym læser ringede ind med et spørgsmål om styning af træer
Jeg har set nogle træer, hvor der nærmest er dannet knuder på stammer, der er afskåret og har ladet mig fortælle at der hedder at “styne”.
Hvordan gør man dette og er der nogle arter der er bedre egnede end andre?
Læs også: Danmarks ældste træ står i Jægerspris
Svar
Styning ses ofte på Fyn og er i denne landsdel ofte brugt langs marker og veje. Det er rimeligt simpelt at udføre, for man saver ganske enkelt træets grene af i en bestemt stammehøjde, det samme sted hvert år eller med års mellemrum.
Når man fortager denne form for beskæring, skal man vide, at der åbnes op for muligheden for råd i træet. Det ses ofte som hule træer.
Træer der ofte bliver brugt på landet til dette formål er pil og poppel, som typisk vokser hurtigt og i byerne bliver plantan eller lind hyppigt brugt. Ved styning kan man holde et ellers stort træ i en stram form langs veje eller i en bestemt højde så træet ikke tager solen eller udsynet fra ens hjem. Styning kan være løsningen, men man skal tænke sig om, der ses eksempler på styning hvor et andet plantevalg havde været mere på sin plads.
Med venlig hilsen
Michael Elnegaard, Home & Garden
Læs også: Fugleliv i haven
Har du et spørgsmål til Villaeksperterne, kan du skrive det til [email protected]
Tekst Villaeksperter
Foto Gitte Højbjerg