Vintergækker – de elskede forårsbebudere

Næh…. se lige de første vintergækker!

Der er næsten ikke noget, der kan bringe smilet frem hos vintertrætte haveelskere, som synet af de første små vintergækker, der med nikkende hvide hoveder byder vinteren trods og bebuder, at foråret er på vej

Det er derfor heller ikke svært at forstå, at der er nogen, der bliver helt bidt af dem og begynder at samle på de mange forskellige slags, der findes, hvoraf de sjældneste kan koste mange hundrede kroner for et enkelt løg.

Læs også: Nyd primula nu og plant den ud senere

En nem lille plante

Samtidig er det en nem lille løgplante, der trives fint i de fleste haver. Man kan også have dem i potter, og de er lette at dele, så man med tiden også kan få glæde af dem andre steder i haven.

Vintergæk41

Få hvide forårstæpper i haven

I gamle haver og parker er det ikke ualmindeligt at se store områder, der er dækket af vintergækker i februar og marts. Vintergækkerne er små løgplanter, og de formerer sig bl.a. ved at sætte sideløg, der i løbet af et par år selv begynder at blomstre. På den måde spreder de sig langsomt til større og større klynger.

Hvis man vil hjælpe processen på vej, er det en god idé at dele klyngerne med nogle års mellemrum. Det er fint at gøre det her i foråret, lige efter de er afblomstret, hvor man stadig kan se bladene. De mange små løg og sideløg plantes i 7-8 cm dybde et andet sted og med 4-5 cm afstand, så de får mulighed for også at brede sig. Man skal dog ikke vente flere dage med at plante løgene igen, da de ikke har godt af at tørre ud.

Man kan sagtens plante en klump vintergækker om, mens de blomstrer, så hvis man har en gavmild nabo eller ven, der tilbyder en lille klump af sit smukke forårstæppe, så er det bare med at slå til og gribe spaden.

Når de er afblomstret, kan man efterfølgende dele dem, og hvis det er en klump, der har stået urørt i mange år, kan der let gemme sig 50 løg, når man får skilt den ad. Vintergækkerne formerer sig også ved at smide frø, men det er en noget langsommere måde at formere dem på end via sideløgene. Til gengæld kan myrerne finde på at flytte rundt på frøene, så der pludselig dukker vintergækker op nye og uventede steder i haven.

Vintergækkerne egner sig rigtig godt til at stå under løvfældende træer og hække. Her er der masser lys i det tidlige forår, før træerne springer ud, og der bliver ikke for varmt om sommeren. Har man vintergækker stående i græsplænen, skal man vente med at slå græsset, til bladene er visnet helt ned – det gælder også for alle andre løgplanter som f.eks. krokus og påskeliljer. Så længe bladene er grønne, sørger de nemlig for at trække energi ned til løget.

Hvis man har så mange vintergækker i haven, at man nænner at plukke en lille buket med ind, så er det i øvrigt ret fint at sætte vasen på et lille spejl, så man kan se op under skørterne på dem og glæde sig over de fine aftegninger inde i blomsterne.

Læs også: Giv buketterne liv med forårets grene

Forskellige slags vintergækker

Hvis man gik og troede, at en vintergæk bare var en vintergæk, så kan man godt tro om igen. Der findes nemlig en del forskellige arter. På afstand kan det være svært at se forskel, men kommer man helt tæt på, er der bl.a. forskel på de grønne aftegninger, og faconen på både bladene og blomsterne kan variere fra lange og slanke til de mere buttede. Den mest almindelige vintergæk i Danmark har det botaniske navn Galanthus Nivalis. Den er 10-15 cm høj med smalle blade og har en aftegning på de inderste kronblade, der minder om et omvendt hjerte. Den findes også i en fyldt udgave (Flore Pleno), som også står i mange danske haver.

Men der findes også en lang række andre arter og sorter f.eks. Galanthus Elwesii, der bliver lidt højere og har mere dråbeformede blomster, og Galanthus Woronowii, der har bredere blade for bare at nævne et par stykker. Derudover er der flere hundrede hybrider, der varierer i både former og aftegninger. Rigtige vintergæk-entusiaster – de såkaldte galanthofile – giver gerne flere hundrede kroner for et enkelt løg. Men hvis man bare er lidt små-galanthofil og synes, at det kunne være charmerende med et par forskellige slags vintergækker i haven, så findes der en række planteskoler og forhandlere, hvor man til efteråret kan bestille løg hjem til mere overkommelige priser.

Vintergæk43

havebloggen

Havebloggen med Signe Goldmann

“Jeg er havefotograf og har de sidste 3½ år blogget om små og store begivenheder i mit haveliv – først på bloggen ”Signes Vals”, hvor man fulgte min kolonihave på Amager, og nu på bloggen ”Haven i Bjergene”. Det lille, sorte træhus i byen er nemlig skiftet ud med en murermestervilla i fredet natur mellem bakkerne i det smukke Odsherred. Det bliver mit livs største haveeventyr, og der bliver brug for masser af knofedt, tålmodighed og godt humør, når den 8.500 m2 store grund med både skov og bæk med tiden skal forvandles til det rene have-paradis.”