10 gode råd til at undgå rotter i hjemmet

Når nætterne bliver koldere og rotter begynder at søge ind i varmen, kan du tage nogle forholdsregler, så de ikke vælger at flytte ind hos dig. Her får du 10 tips til at undgå at rotter udvælger dit hjem.

#1 – Gå jævnligt ud med skraldet

Rotter er vilde med dit skrald, da de ofte kan finde noget spiseligt. Undgå derfor at have fyldte skraldeposer stående i hjemmet, da det tiltrækker skadedyrene.

#2 – Opbevar mad forsvarligt

Sørg for at madvarer er pakket ordentligt ind. Opbevar eksempelvis madvarer og ingredienser i plastbeholdere. Dette gælder især dyrefoder.

#3 – Hold hjemmet rent

Rotter holder rigtig meget af rod og har en tendens til, at bygge rede i rod og affald. Derfor kan et rodet hjem, øge risikoen for at du får uønsket besøg.

#4 – Undgå byggerod

Rod i hjemmet kan tiltrække rotter, det kan rod omkring hjemmet også. Derfor er det vigtigt at få ryddet op efter byggeprojekter, da rotterne med tiden søger ind i varmen.

#5 – Anskaf en kat

Rotternes fjende nummer ét er katten, så hvis du gerne vil være fri for rotter, kan det i den grad anbefales at anskaffe en kat som kan skræmme dem væk.

Læs også: Har du husmår på dit loft?

#6 – Vær opmærksom ved skybrud

I tilfælde af skybrud er det vigtigt at være opmærksom på rotter. Ved kraftige skybrud bliver kloakkerne ofte fyldt, hvilket skyller rotterne op til overfladen.

#7 – Trim grene tæt på huset

Rotter er gode til at klatre, og de vil bruge alle midler for at komme ind i dit hus. Trim derfor højt buskads og grene som når op omkring taget.

Roter kan klatre i træer

#8 – Inspicér døre og vægge

Rotter skal ikke bruge mere end en sprække på 1,5 cm. for at komme ind. Tjek derfor hjemmet for huller og sprækker. Tilstop dem du finder.

#9 – Forsegl rør med ståluld

I tilfælde af, at du har rør som fører ind og ud af huset, er det hensigtsmæssigt at stoppe disse til. Tjener røret endnu et formål, anbefales det at bruge ståluld.

#10 – Skru alle riste godt fast

Rotter kan løfte tre gange deres egen vægt. Derfor bør du sikre dig, at samtlige afløbsriste er skruet fast, da rotterne kan løfte dem og dermed finde vej ind i huset.

Kilde: Junkbuster.dk

Læs også: Kloak af stål skal nedbringe antallet af rotter

Rotter under huset

Tekst  Jonas Jork Larsen

Foto  Fotos venligst udlånt af Junkbuster.dk