Bekæmp dræbersnegle NU – inden de lægger æg

Dræbersneglene begynder at lægge deres æg i august, så det er NU, du skal bekæmpe dem i haven. Se her, hvordan du gør.

Juli er tid til at bekæmpe så mange dræbersnegle som muligt, hvis du vil minimere snegleinvasionen i din have til næste sommer.

Én enkelt dræbersnegl kan nemlig lægge 400 æg, der bliver til små snegle. Dræbersneglene lægger deres æg fra august til november, og når først de er lagt, er bekæmpelsen meget vanskelig.

Dræbersneglens æg er små, og de første dage glasklare i farven og meget svære at få øje på. Voksne snegle er derimod forholdsvist store og nemme at få øje på.

LÆS OGSÅ: Bekæmp dræbersnegle NU – inden de lægger æg

Læs også: Spis dine dræbersnegle og kom af med de ekstra kilo

Sådan bekæmper du dræbersneglene

Led om aftenen

Her er det lettest at finde dræbersneglene, da de kommer frem fra deres gemmesteder for at finde mad. Led på fugtige steder som under blade eller gamle brædder. Du kan typisk også finde mange snegle i eller efter et regnvejr.

LÆS OGSÅ: Sådan bekæmper du dræbersnegle

Led efter rødbrune snegle uden hus

Den rødbrune farve er typisk for dræbersneglene. Farven kan dog variere fra orange til næsten sort.

LÆS OGSÅ: Sådan genkender du dræbersneglen

Indsaml sneglene og afliv dem

Hak fx dræbersneglens hoved af med en spade eller klip det af med en saks eller brug kogende vand.

Læs også: Hvordan slipper du for myrer i huset?

Snegle er nyttedyr

Husk, at det kun er dræbersneglen og den såkaldte agersnegl, som giver problemer i haven. Andre snegle, som rovsnegle og plettede gråsnegle, kan gøre stor nytte i haven.

QUIZ: Hvor god er du til at bekæmpe dræbersnegle?

Er du ekspert i at bekæmpe dræbersnegle? Test dig selv med 6 spørgsmål fra Bolius fageksperter, og bliv klogere på, hvor god du egentlig er til at bekæmpe dræbersnegle.

Læs også: Sådan bryder vi husejere loven – hver dag året rundt!

Tekst  Af: journalist Rikke Berg, Bolius

Foto  Hans Erik Svart, Skovognatur.dk