Hvordan slipper du for myrer i huset?

De myrer, der kommer ind i huset, bor ofte i et myrebo, der ligger under betongulvet i boligen eller langs soklen udenfor.

Hvis du vil være sikker på at slippe af med myrer i dit hus, er der kun én ting at gøre: Find myreboet og ødelæg det, hvis det er muligt.

LÆS OGSÅ: Kan kaffe eller kanel stoppe myrer?

Sådan bekæmper du myrer i din bolig

  1. Find myreboet.
  2. Hvis boet er i huset under betongulvet: Du kan ikke ødelægge boet, med mindre du hugger betongulvet op. Forsøg i stedet at komme myrerne til livs med myrelokkedåser.
  3. Hvis myreboet er andre steder i boligen: Læg myrepudder, der er godkendt til bekæmpelse af myrer og/eller krybende og kravlende insekter, så langt ind i boet, du kan. Fjern evt. paneler, dørlister eller gulvbrædder for at komme langt nok ind.
  4. Hvis boet er udendørs: Hvis boet er i jorden, kan du grave ned i boet og hælde kogende vand derned.

LÆS OGSÅ: Undgå invasion af myrer, mens du er på ferie

Brug insektmiddel med langtidsvirkning mod myrer

En anden mulighed mod myrer er insektmidler.

Vælg insektmidler, der er godkendt til bekæmpelse af myrer og/eller krybende og kravlende insekter. Det er vigtigt, at der på midlet står, at det har en vis langtidsvirkning. Langtidsvirkning betyder, at stoffet er virksomt i dage eller uger, efter du har sprøjtet det ud.

Læs også: Spiser du edderkopper, mens du sover?

Virkningens længde er afhængig af, hvilken overflade du har sprøjtet det på. Fx vil du næsten ikke have nogen langtidsvirkning på rå beton, så her kan insekterne gå hen over overfladen igen i løbet af dage. På glaserede fliser holder virkningen meget længere, måske uger.

LÆS OGSÅ: Love og regler om bekæmpelse af skadedyr

Insektmiddel virker bedst i mørke

Er der meget sollys, på den behandlede overflade, vil det nedbryde stoffet og virkningstiden nedsættets. Omvendt vil virkningen i mørke kunne vare længere.

Find godkendte midler til bekæmpelse af myrer i Bekæmpelsesdatabasen

1. Gå til Bekæmpelsesdatabasen.

2. Vælg “Midler mod fluer, møl, myrer, kornskadedyr m.v.” i “Produktgruppe”.

3. Skriv “myrer” i “Anvendelse”.

4. Tryk på “Søg” og se godkendte midler til bekæmpelse af myrer.

Læs også: Sådan undgår du uvelkomne gæster i drivhuset

Få styr på de vigtigste opgaver i dit hus og have

Det er vigtigt at holde styr på, hvilke opgaver du skal lave i hus og have, så du undgår besvær og store ekstra-regninger. Med Bolius’ app Husets Kalender kan du nemt holde overblikket.

Hver måned har vores fageksperter udvalgt 3-6 vigtige opgaver. Vi viser dig, hvordan du løser dem, og hvor vigtige de er – og så er appen endda gratis og reklamefri. Download appen i dag, og gør dit liv som boligejer nemmere.