Sådan slipper du af med bladlus i haven

Suger bladlus saften ud af dine planter? Det er der heldigvis råd for. Læs her, hvordan du bekæmper dem uden at sprøjte planterne.

HVAD ER BLADLUS?

Bladlus er små dråbeformede insekter, typisk 1–3 mm lange, bl.a. karakteriseret ved to bagudrettede rygrør, der stikker ud på bagkroppen. De suger saften fra planter og kan på den måde være skyld i deformiteter og nedsat vækst på planten. De kan desuden overføre forskellige virussygdomme mellem planterne og give svampevækst i deres ekskrementer også kaldet honningduggen.

Hele sommeren er lusene de rene fødemaskiner. De føder i stort antal – en enkelt hun kan føde 40–100 unger i løbet af sin livstid på op til tre uger – og kan derfor hurtigt danne store kolonier på planterne. De føder uden befrugtning, ved en såkaldt jomfrufødsel.

Der findes mange arter af bladlus, som kan angribe drivhusplanter, men det er typisk nogle få arter der dominerer: Agurkbladlus, ferskenbladlus, stribet kartoffelbladlus og kartoffelbladlus. Alt efter arten kan lusen være lige fra gullig til grønlig, brune og sorte.

Kilde: Bolius.dk

Læs også: Anmeldelser af rotter eksploderet: Se udviklingen i din kommune

Bladlus er et tilbagevendende problem i de danske haver. Især om sommeren efter en mild vinter, hvor mange har overlevet, optræder større kolonier i haven.

Normalt ses de første bladlus i juni, når vejret begynder at blive varmt. Der er flest i juni og juli, da kombinationen af varme og fugtigt vejr skaber optimale levevilkår for skadedyret.

Så farlige er bladlus for din have

Et bladluseangreb er ingen spøg. Det kan give deform eller dårlig plantevækst samt svamp og virussygdomme grundet de sukkerstoffer som bladlusene efterlader.

De første symptomer på et angreb er ofte en klistret, skinnende belægning på bladet. Belægningen kaldes honningdug, og er bladlusens sukkerholdige ekskrementer. Direkte skade af bladlus ses ofte som krøllede, abnorme skud.

LÆS OGSÅ: Skadedyr i haven

Hvordan forebygger du bladlus på planterne?

Bladlus æder blade og knopper af planterne. De sidder som regel som klistrede klumper på planternes friske topskud, især først på sommeren.

De angriber især tørstige planter, så du kan forebygge angreb ved at vande i tørre perioder.

LÆS OGSÅ: Bær – sådan undgår du sygdomme og larver

Hvordan bekæmper du bladlus?

  • Skyl lus af planten med en kraftig, varm vandstråle. Er planterne i potte, kan du gøre det under bruseren.
  • Brug godkendt insektsæbe eller sprøjtemiddel – dog ikke i fuld sol, da det kan skade planten. Skyl med vand efter nogle minutter.
  • Sørg for gode betingelse for de dyr, der lever af bladlus: mariehøns, svirrerfluer, snyltehvepse, guldøjer, tæger og galmyg. Køb gerne nyttedyrene, da det er svært selv at at få mange nok.

LÆS OGSÅ: Brug nyttedyr til at bekæmpe skadedyr – sådan

BLADLUSENES FJENDER

I haven er det især disse dyr der æder bladlus:

  • Mariehøns
  • Guldøjer
  • Snyltehvepse
  • Svirrefluer
  • Tæger
  • Galmyg

Kilde: Havenyt.dk

Bestil nyttedyrene på nettet

Effektive nyttedyr dyr, der æder bladlus, er mariehøns, guldøjer, snyltehvepse, svirrefluer, tæger og galmyg. Men det er svært at tiltrække nyttedyrene, og der skal rigtig mange til, hvis du først har fået et massivt angreb, derfor er det en god ide at købe nyttedyrene – og så i øvrigt indstille dig på, at det tager tid at bekæmpe bladlusene.

Et andet godt råd er at skabe et haveliv med så mange plantearter som muligt. Dermed får du en generel større biodiversitet, som spreder risikoen for hårde angreb på enkelte planter. Du forvirrer skadevolderne bedre og havens vidunderplanter er mindre sårbare for enkelt angreb. Samtidig skaber du med kvasbunker, stengærde og buskadser gode gemmesteder for nyttedyrene, som skal hjælpe dig.

LÆS OGSÅ: 5 gode råd om tomater

Brug insektsæbe inden biologisk bekæmpelse

Hvis der er rigtig mange bladlus, er det vigtigt at bruge insektsæbe, så kan du fjerne de fleste, før du sætter nyttedyrene ud. Insektsæbe skaber en hinde omkring bladlusene, så de ikke kan trække vejret. Det kræver selvfølgelig, at man rammer dem.

Ofte sidder bladlus under bladene og i plantens topskud, så du skal sørge for at få dækket godt ind med insektsæbe de steder.

Brug ikke insektsæbe i fuld sol, da det opløser plantens bladoverflade, så den kan blive solskoldet. Det er en god ide at behandle grundigt med sæben og så skylle det af efter nogle minutter.

LÆS OGSÅ: Kan du bruge sæbevand mod bladlus?

Vandsprøjt og manuel fjernelse nytter ikke meget

Du kan godt forsøge at fjerne bladlusene manuelt, men det er et stort arbejde, og der er stor risiko for, at du ødelægger planterne, da de ofte sidder på de sarte, friske topskud.

Bladlus er skabt til at holde sig fast i regnvejr, eller også lader de sig bare falde ned, og så kravler de op igen.

Derimod hjælper det at putte planten under varmt vand, fx under bruseren, da de er vant til det kolde vand. Tip planten ind under vandet, så jorden ikke bliver våd. Rengør derefter grundigt på området, så du får bekæmpet bladlusene.

LÆS OGSÅ: Sådan bekæmper du dræbersnegle

Aske rundt om roserne bekæmper ikke bladlus

Det har næppe nogen effekt at strø aske fra pejs, brændeovn eller grill ud på jorden omkring roserne, hvis du vil slippe for bladlus. Bladlus kommer fra flyvende insekter, og derfor vil aske på jorden formentlig ikke holde bladlusene væk, men måske kan det have en effekt mod de insekter, der kommer kravlende.

Aske må kun strøs ud i prydhaver, da det kan indeholder forurenende stoffer, og derfor er uegnet i køkkenhaver.

Læs også: Er sneglegift farligt for havens dyr?

Hvidløg holder ikke bladlus væk

Hvidløg plantet mellem roserne i rosenbedet eller hvidløg blandet med vand eller olie og sprøjtet på blomsterne har ingen påvist effekt mod bladlus. Det har højst en afskrækkende effekt, da lugten forstyrrer bladlusene, men det holder dem næppe helt væk.

Tip: Sørg for gode betingelse for de dyr, der lever af bladlus: mariehøns, svirrerfluer, snyltehvepse, guldøjer, tæger og galmyg, anbefaler Jesper Carl Corfitzen haveekspert i Bolius.

Læs også: Status over metoder til bekæmpelse af dræbersnegle

Tekst  Af: journalist Rikke Berg, journalist Malte Abildgaard Christensen, haveekspert, fagekspert Jesper Carl Corfitzen 

Foto  Bigstockphoto