7 stærke (og overkommelige) ukrudts-strategier

Få haveblogger Signe Goldmanns 7 stærke (og overkommelige) ukrudts-strategier, til at holde de uønskede vækster i haven nede år efter år

For mig er det vigtigt, at haven er et frirum til nydelse og afstresning, hvor jeg kan gå ud og glæde mig over blomsterne, duftene, solen og fuglesangen, og at den ikke udvikler sig til en arbejdslejr domineret af sure pligter og dårlig samvittighed.

Derfor har jeg også lært, at jeg bl.a. er nødt til at lægge strategier for ukrudtet, så det ikke tager magten og glæden fra mig.

Læs også: Frodigt og frugtbart med bier i haven

 

Når man har en have, har man også ukrudt. Sådan er det!

Og selv en lille have kan føles meget stor, når skvalderkål, mælkebøtter, paderokker, kvikgræs, brændenælder, burresnerre og alt det andet ukrudt kommer væltende frem alle steder og forsøger at erobre pladsen. En stor have som min kan virke næsten uendelig.

Min erfaring er, at jo mere jeg tager højde for ukrudtet, når jeg planlægger min have, jo mindre dominerende bliver det, og jo mere kan jeg bruge krudtet på det alt det sjove og nyde de planter, jeg gerne vil have.

Ukrudts-strategier

Her er nogle af de ukrudtsstrategier, jeg bruger:

Strategi nummer 1: Skru ned for perfektionismen

Hvis ukrudtet har nået at få rigtig godt fat, kan det være en uoverkommelig opgave at få brugt med det hele på en gang. Jeg har overtaget en gammel, stor have, hvor ukrudtet har haft kronede dage, og det ville nærmest kræve et helt gartner-team at få bugt med det på en enkelt sæson.
Derfor laver jeg hvert år en plan for, hvilke områder der skal tilbageerobres, og hvilke der må vente. Det kræver selvfølgelig, at jeg sluger lidt af min perfektionisme, men jeg synes egentlig at jeg er blevet ret god til at glæde mig over det, jeg når, og det letter frustrationsniveauet markant, at opgaverne nu ikke er større, end jeg kan nå at følge med.

Strategi nummer 2: Anlæg græsbarrierer

Når jeg går i gang med et nyt bed, sørger jeg ofte for, at der er en barriere af græsplæne mellem bedet og de områder, jeg ved, jeg ikke får erobret i denne omgang.
Det gælder fx også langs hegnet eller hækken, hvor ukrudt udefra ellers let kan mase sig på. Ved at anlægge en meter græsplæne her, kan jeg bruge græsslåmaskinen til at holde ukrudtet på den rigtige side, så jeg ikke skal slås med rødder der konstant kommer snigende ind i bedet igen. Det gør det i øvrigt også meget lettere at komme til at klippe hækken.

Græsbarrierer

Strategi nummer 3: Lug nye bede meget grundigt – og hold det ved lige

Før jeg planter nye bede til, sørger jeg for at grave stykket rigtig godt igennem med greben og sikrer mig, at jeg får alle ukrudtsrødderne med op. Selv en lille stump rod fra en skvalderkål kan hurtigt brede sig, så kunsten er at være så omhyggelig som muligt.
Der vil næsten altid være nogen, jeg har overset, men så snart de skyder nye blade frem, skynder jeg mig at hive dem op. Hvis jeg er ihærdig, kan jeg i løbet af nogle år nærmest udrydde skvalderkålen eller brændenælderne – eller i hvert fald holde det på et niveau, hvor jeg hele tiden kan nå at følge med.

Strategi nummer 4: Sæt stormtropperne ind

Når jeg har tilbageerobret nyt land, sørger jeg for, at de nye planter er så grovillige og livskraftige, at de selv kan hjælpe med at holde ukrudtet nede.
Storkenæb og hosta er normalt nogle af de første, jeg sætter ind. Hvis der kommer lidt skvalderkål eller andet op, sørger jeg for at hive det op, når jeg får øje på det.

Geranium Oxonianum er en af stormtropperne. De gror kraftigt og fylder hurtigt godt op i bedet, og så blomstrer de stort set uafbrudt hele sommeren og efteråret. De er også lette at formere. En plante fra sidste år kan ofte deles til ti nye, som man kan bruge til at indtage nyt land.

Strategi nummer 5: Ingen bar jord til ukrudtsfrøene

Bar jord er en invitation til ukrudtsfrø, så selv hvis jeg fuldstændig har fået renset bedet for ukrudtsrødder, er jeg nødt til at forhindre, at nye uønskede frø slår rod. Kunsten er hurtigst muligt at få dækket jorden med andre planter.
Når først stormtropperne (læs ovenfor) har klaret det værste, kan jeg begynde at skifte nogle af dem ud med mere sarte vækster. Men jeg har hele tiden øje for, at jeg ikke efterlader for meget bar jord, og at jeg er flittig til at luge, indtil de nye planter får godt fat og kan fylde hullerne ud.

Strategi nummer 6: Tag ukrudtet i foråret

I foråret er ukrudtet ofte noget af det første, der skyder frem i bedene, så det er for det meste let at få øje på. Samtidig har hverken mælkebøtter eller brændenælder nået at få rigtig godt fat, og de er derfor lettere at hive op.
Den helt store ukrudtsindsats her i haven ligger derfor i forårsmånederne, og sørger jeg for at holde det nogenlunde ved lige i løbet af forsommeren, er det ikke noget, jeg behøver at bekymre mig meget om resten af året.

Strategi nummer 7: Halshug det, du ikke nåede at luge

Det ukrudt, jeg har overset (eller som jeg bevidst har valgt, at jeg ikke når at fjerne i år), prøver jeg så vidt muligt at halshugge, før det når at sætte nye frø. Det er heller ikke altid, jeg når at få det gjort i tide, men så må jeg bare tage kampen op igen til næste år med de frø, der har sneget sig ind, hvor de ikke skulle være.

Mælkebøtter

Halshug ukrudtet før det når at sprede frø.

Det bliver nemmere og nemmere

For hvert bed, jeg har indtaget, og for hvert år, der går, hvor ukrudtet bliver holdt nede, og de planter, som jeg gerne vil have, får lov til at vokse sig store og kraftige, kræver mine bede mindre vedligeholdelse – og så har jeg desto mere tid til bare at trisse rundt og nyde blomsterne, duftene, solen og fuglesangen.
Jeg har dog stadig en del uindtagede bede, som står og venter, så der går nok en del år, før jeg når hele haven rundt – til gengæld har jeg ikke sat tempoet højere, end at jeg også har kunnet nå at nyde alt det dejlige undervejs.

Læs også: Forsythia i råbende forårsgult

Tekst  Signe Goldmann

Foto  Signe Goldmann