Havens 5 mest genstridige typer ukrudt

Nåede du også knap at nyde foråret, før mos og skvalderkål invaderede både græsplænen og bedene? Læs med og lær din fjende at kende – og få vores bedste tips til, hvordan du slipper af med havens fem værste plageånder én gang for alle.

Det er sikkert ikke første gang, du står ansigt til ansigt med dem: de ondsindede og genstridige gevækster, som ligger på lur for at ødelægge vores skønne stauder og pæne plæner. Det flerårige ukrudt. Den skjulte djævel i jorden, som med sine lange rødder og forberedte terrorist-virksomhed ligger parat dernede, viril og kampklar, næsten allerede inden frosten er gået af jorden.

Men fat mod – i år er det dig, der vinder! Også selvom du ikke kom i gang i det allertidligste, kolde forår, da ukrudtet var nyspiret og i sit luskede kimstade.

Læs også: Hvad kan du lave i din have midt i februar?

Stjæl pladsen

Den helt enkle metode til ukrudtsbekæmpelse på den lange bane er ikke at give ukrudt plads.

Det vil sige, at du skal holde jorden dækket med planter, der hele tiden udfylder den niche, som ukrudtet ellers ville erobre. Det gør du ved at dyrke prydplanter og grøntsager tæt og plante hurtigt spirende dækafgrøder som gul sennep, rødkløver og honningurt mellem nytteplanterne. Eller prøv med bunddække som hasselurt, bispehue eller krybende benved, der danner et tæt, (stedse)grønt tæppe, som giver ukrudtet langt færre chancer for at nå op i det livgivende lys.

Forudsætningen for succes med såvel bunddække som hurtigt spirende afgrøder er dog en hovedrengøring af jorden – og det er kedeligt at måtte sige, men håndlugning er den absolut bedste metode. Så start med hakke- eller skuffejern. Og så i gang med fingrene, hvor du får rigtig føling med rodstumper og spirer.

Besværligt, ja. Men hvad gør det, når jorden (også den under neglene) dufter, og fuglene kvidrer?

Opbyg en rutine

Ukrudt kaster dog sjældent rødderne i ringen med det samme. Så gør det til en hyggelig renovationsrutine at tage en lille 10-minutters runde i haven hver eller hver anden dag, hvor du rykker alle uønskede vækster op og smider dem i haveaffaldscontaineren – endelig ikke på kompostbunken!

Problemet med ukrudt bliver først rigtig alvorligt, når det har blomstret og spredt frø. Eller hvis de flerårige djævle over lange perioder har fået lov at fylde så meget i haven, at de har kunnet danne underjordiske reserver i knolde, rødder og jordstængler.

I så fald er det en god idé med flere på hinanden følgende omgange harvning/fræsning/kultivering af jordstykket, eventuelt suppleret med sprøjtning med tilladte ukrudtsmidler – eller afdækning af jordstykket med lystæt materiale såsom plastfolie, gamle tæpper eller aviser.

Læs også: Fjern udendørs skidt og snavs effektivt

TOP 5 over ondt ukrudt

1. Skvalderkål

– Aegopodium podagraria. 30-100 cm høj flerårig urt.

Derfor er den ond:

Skvalderkål har trævlerødder på lange, forgrenede jordstængler, som bevarer overlevelsesevnen i selv bittesmå stykker. At andre planter skygger, er skvalderkålen aldeles kold overfor – for den lever primært det fede, underjordiske skvalderkålsliv.

Her trives den:

Skvalderkål trives alle steder, den får lov. Men især er den pjattet med at infiltrere rødder på stauder/prydplanter

Sådan bliver du den kvit:

Løsn jorden omkring skvalderkålen med en gravegreb – få fat på de hvide rødder, og pil dem op én for én. Vær også effektiv med at fjerne dens grønne blade, så snart de har foldet sig ud, så planterne bliver udsultede og dør.

Bedste udryddelsestidspunkt:

Påbegynd udryddelsen så tidligt på foråret, som muligt og ellers sæsonen igennem – det vigtigste er dog at komme blomstringen i juni/juli (og den medfølgende frødannelse) i forkøbet.

Skvalderkål

2. Mælkebøtte

– Taraxacum officinale. 15-45 cm høj to- eller flerårig urt.

Derfor er den ond:

Mælkebøtten har en kraftig og dybtgående pælerod med tynde siderødder og er så almindelig og allestedsvoksende, at den har fået tilnavnet Fandens Mælkebøtte.

Her trives den:

Den trives i grøftekanter, på enge og ikke mindst mellem dine fliser og i din græsplæne.

Sådan bliver du den kvit:

Bedste værktøj er klart mælkebøttejernet, som du kan skære plantens pælerod over med – så langt nede i jorden som muligt. Husk at lirke roden op bagefter. Kogende vand, hældt direkte fra kedlen og ned i planterne, kan også gøre underværker.

Bedste udryddelsestidspunkt:

Påbegynd udryddelsen lige omkring blomstringstiden, som starter her i maj/juni og varer til oktober. Det gode ved at slå tidligt til er, at man forebygger plantens dannelse af frøkurven – med de hundredevis af langtidsholdbare frø på små faldskærme, som effektivt sikrer artens overlevelse.

Mælkebøtter

3. (Almindelig) Kvikgræs

– Elytrigia repens. 25-125 cm høj flerårig græsart.

Derfor er den ond:

Kvikgræs består af leddelte (hvide) jordstængler, der kan vokse 60 cm eller mere ud fra den oprindelige plante – og kan findes i ned til 20 centimeters dybde. Fra hvert led af jordstænglen kan der dannes en ny plante. Fordi stænglerne vokser rasende hurtigt, er de kvikgræssets vigtigste våben i kampen om verdensherredømmet.

Her trives den:

Den elsker at lade sine rødder forgrene sig i det uendelige i et tæt væv. Som væver sig ind i andre planters rødder. Ikke mindst på stauder i blomsterbedene. Men også i græsplænen, i køkkenhaven, i perlesten og mellem fliser.

Sådan bliver du den kvit:

Riv græsset op, hver gang du får øje på en tot. Og bliv ved. Er du specielt plaget af kvikgræs mellem fliser, skal du have fat i et flisejern – og efterfølgende kan du holde det væk med fugesand. For uden lys sulter det ihjel. Det bedste vejr at angribe kvikgræs i er i fuld sol, når jorden hverken er knastør eller for våd. Så visner de opgravede eller oprykkede planter hurtigt – og er nemme at rive sammen, uden at de slår rod igen

Bedste udryddelsestidspunkt:

Sent efterår, når bede og køkkenhaver gøres klar til vinter, er det bedste tidspunkt at udrydde ukrudtet. Træk en kraftig håndkultivator gennem bedet på kryds og tværs. Fjern derefter de tilbageblevne rødder med en gravegreb.

Kvikgræs

4. (Ager) Snerle

– Convolvulus arvensis. Flerårig, slyngende eller nedliggende plante i snerle-familien.

Derfor er den ond:

Dens meterlange, pæleagtige rødder breder sig til alle sider nede i jorden – og på rødderne dannes knopper, hvorfra nye planter opstår. Oven på jorden vokser snerlens stængler sammen med stauder og buske. Så lad dig ikke charmere af snerlens elegance og kønne hvide og lyserøde blomster – den er en ubehagelig havegæst, som har fortjent sin fjerdeplads her på listen.

Her trives den:

Snerle trives alle steder i haven, hvor den kan snylte på prydplanter, buske og træer.

Sådan bliver du den kvit:

Håndlugning, hvor hver eneste del af snerlen pilles møjsommeligt op, er det mest effektive. Hyppig hakning kan dog også holde den ubudne gæst i ave. Hugger du snerlens rødder over med et haveredskab, risikerer du dog, at den bliver spredt til nye steder. Og husk – smid ALDRIG snerledele på komposten.

Bedste udryddelsestidspunk:

Begynd så tidligt som muligt, gerne her i maj, med udryddelsen.

Snerle

5. Mos

– Bryophyta. Bløde, primitive og stedsegrønne planter på 1-10 centimeter.

Derfor er den ond:

Mos formerer sig ved sporer og elsker at lege tæppe, pude eller tue tæt sammen med en masse kolleger. Der findes over 600 forskellige mosser her i landet – og stort set alle steder. Men mest irriterende selvfølgelig i din have.

Her trives den:

I skyggefulde og fugtige omgivelser i græsplænen og på fliser er steder, hvor mos trives bedst.

Sådan bliver du den kvit:

Køb en mosrive – eller en mosfjerner til plæneklipperen. Begge dele har knive/tænder, som river mosset løs fra plænen og dermed giver græsset bedre vækstbetingelser. Undlad at klippe græsset for kort i forårsmånederne – og giv plænen kalk, hvis jordens surhedsgrad er under 6-7 PH. Husk også at efterså mosryddede steder i plænen og prikke regelmæssigt i plænen med en greb, så græsrødderne får luft. Og fliserne? Vent på sol og tørke – eller skrab op mellem fugerne og fyld efter med fugesand.

Mos

Læs også: Nak & æd dit ukrudt

Tekst  Maggie Svarstad