”Ingen yngler som rotter, grundtvigianere og følfod” sagde bonden en gang. Men skvalderkål og andet ukrudt kunne da nemt være med i denne remse.

Jeg ved det er lidt halalhippie at foreslå at spise sig ud af problemet. Men min gode og troværdige kollega har en prydhave, som hun bruger alle sine fritimer på. Lige nu og her spiser hun og familien sig delvist igennem problemet.

Der tilsættes også brændenælder og – efter et sving i skoven – Ramsløg.

Og frygt ikke ramsløgs giftige fætre Liljekonval og Høsttidsløs, de er slet ikke fremme nu i april – og ramsløg lugter af løg. Udover at det er sundt, så er det anderledes mad, som reelt kommer fra det gamle nordiske køkken, hvor man lavede syvkål.

Syvkål var godt nok en suppe, men det var for at overleve inden haven og marken gav mad igen. Der findes masser af gode opskrifter med ukrudt og urter i de almindelige frikadeller og vegetariske deller, begge smager himmelsk, tjek nettet og brug havens væld af forårsgrønt lige nu.

Læs også: Forår i luften

skvalderkaal_skaal

Tekst  Thomas Neumann, Danmarks Naturfredningsforening

Foto  Thomas Neumann