Har du et toilet der løber eller et dræn, der lugter dårligt? Sådan løser du problemerne på badeværelset, før de bliver større – og dyrere.

Læs også: Uhyggelige halloween-lanterner

Få løst de små problemer inden de bliver store

En dryppende hane kan koste tusindvis af kroner i vand. Huller i baderummet kan forårsage dyre fugtskader i vægge og gulv. Nogle problemer i badeværelset bør altså afhjælpes så hurtigt som muligt.

En tilstoppet vask eller et tilstoppet afløb er måske et komfortproblem, men på den anden side er det normalt nemt at reparere selv, så du ikke behøver ringe til en VVS’er.

1. Fix et tilstoppet afløb

Afløb kan se forskellige ud, men sædvanligvis har de en vandlås, der stopper lugten fra drænet. De fleste gulvafløb til badeværelser og brusere har i dag en aftagelig indsats, der kan løftes og rengøres separat. Afløbet bør rengøres regelmæssigt for at forhindre at sæberester og hår tilstopper afløbet og forårsager værre stop.

Sådan gør du

Tag indsatsen ud og vask den med vaskemiddel på en opvaskebørste.

Indsæt derefter indsatsen og genopfyld med vand. Hvis afløbet er tilstoppet længere nede, kan du bruge en rørbørste eller en afløbsrenser.

Her kan du få vejledning til en miljøvenlig måde at rense afløb uden afløbsrens.

2. Stop en dryppende vandhane

En dryppende vandhane kan koste flere tusinde kroner om året, så sørg for at løse problemet så hurtigt som muligt. Udskiftning af pakninger eller indsatser er ikke så svært, problemet for mange mennesker er, at der findes mange forskellige modeller på markedet, og det kan være svært at finde den rigtige reservedele.

Derudover er mærker og modeller samlet forskelligt. Billige, importerede blandingsbatterier, kan være svære at finde reservedele til. Det er således nogle gange lettere at udskifte hele blandingsbatteriet til et nyt, velkendt mærke.

Sådan gør du

Find ud af hvilket blandingsbatteri du har. Hvis du ikke har nogen kvitteringer eller papirer på blandingsbatteriet, kan det være svært at kende modellen. Tjek leverandørens hjemmeside, og se om du kan finde billeder af dit blandingsbatteri. De store mærker har ofte beskrivelser og film, der viser, hvordan du selv udskifter reservedele.

Læs også: Gynger gør naturen til en ven

3. Utæt vådrum

Reparation af et utæt vådrum er et arbejde for en fagmand. Det er nemlig nødvendigt at undersøge, hvorvidt vandet har efterladt fugtskader på vægge og i gulv. I et sådan tilfælde skal fugten først fjernes, for at utætheden kan forsegles.

Et utæt vådrum bør derfor ikke belastes med vand, da der kan opstå fugtskader. Har du et ældre badeværelse, bør du derfor overveje en renovering i stedet for en reparation.

4. En tilstoppet vask

En tilstoppet håndvask er det optimale gør-det-selv arbejde. I de fleste tilfælde skyldes en tilstoppet vask nemlig tilstopning i vandlåsen under håndvasken, som du nemt selv kan fjerne.

Sådan gør du

  1. Hav en spand og nogle klude parat.
  2. Skru rørdelene af. Er vandlåsen lavet af plastik, behøver du som regel ikke engang at bruge værktøj.
  3. Rengør røret indeni. Dette kan lugte en del, men er hurtigt overstået.
  4. Monter delene igen og kontroller at vandet kan komme igennem rørene og at disse ikke lækker.

Hvis røret er tilstoppet længere nede, kan det i bedste fald løsnes med en “svupper”. Fyld lidt vand i håndvasken. Sæt koppen over bundventilen og tryk og træk et par gange.

Fungerer dette ikke skal du fjerne hele vandlåsen ned til rørforbindelsen i gulvet. VVS’ere bruger normalt en afløbsrenser til at løsne skidtet. Afløbsrenseren koster mellem 50-200 kroner i diverse byggemarkeder og er et godt redskab at have i værktøjskassen.

5. Rindende toilet

Et rindende toilet er noget, du selv kan reparere, hvis du er lidt praktisk anlagt. Et rindende toilet skyldes som regel kalk, der gør at ventilen ikke lukker ordentligt til.

Sådan gør du

Kontroller at ventilen ikke er kalket til. Hvis den er, kan kalken opløses med eddikesyre. Hjælper dette ikke skal pakningen muligvis udskiftes.

Moderne toiletter er sværere at ordne end gamle toiletter, men leverandører har ofte gode instruktionsfilm liggende på deres hjemmeside, der guider dig igennem, hvordan du løser diverse problemer.

6. Beskidte og mørke fuger mellem fliserne

Fugerne mellem fliserne bliver ofte fyldt med snavs og sæberester over tid. Dette gør at sorte pletter af skimmelsvamp vokser imellem fugerne, og selvom de ikke nødvendigvis er farlige, ser de grimme ud.

Sådan gør du

Skimmelsvamp kan ikke vokse på rene, tørre fuger, fordi der ikke er næring til, at svampen kan vokse. For at fjerne svampen kan du derfor vaske fugerne omhyggeligt med Rodalon til indendørs brug. Dette vil dræbe skimmelsvampen og fjerne mørke fuger.

Læs også: Køkkenudstyr

7. Ødelagte fliser på badeværelset

Desværre er det svært at udskifte enkelte ødelagt fliser i vådrum uden at beskadige væggen bag. Det er ligeledes uhensigtsmæssigt at skifte fliserne på gulvet i et vådrum. Fliser på væggen i den våde zone omkring bad og toilet er også risikabelt at forsøge at ændre. På væggen i den tørre del af badeværelset er det mindre vanskeligt, men du bør være opmærksom på, at fugt stadig kan trænge ind og forårsage skader på væggen.

Et gæstetoilet uden bad er en anden sag. Hvis der ikke tages bad i rummet er det muligt at erstatte individuelle plader selv uden at risikere fugtskader.

Sådan gør du

  1. Fjern først fugen rundt om den ødelagte flise (brug beskyttelsesbriller).
  2. Rengør bag den gamle flise og lim den nye på.
  3. Når limen er tørret, fuger du rundt om den nye flise. Fugen vil formegentlig se nyere ud, da det er svært at få nøjagtig samme farve som på de resterende vægge.

Tekst  Roger Nyström og C. Dahl

Foto  iStock