Hvilke planter stortrives i dit badeværelse?

Kan du lide at indrette dig med masser af grønt i hjemmet, så er du heldig. Dit badeværelse kan nemlig ikke få nok af grønne planter, og du kan nyde synet af den grønne oase i en stille stund.

Skab din egen oase og wellness på badeværelset med levende planter. Planter giver dig et væld af muligheder, når du skal indrette, og selv på små badeværelser pynter planterne og spreder velvære.

De bedste planter til badeværelset

Når du skal på indkøb efter de bedste planter til badeværelset, kan du gå efter tre kriterier: skygge, høje temperaturer og høj luftfugtighed. Hvis de planter du finder, lever op til disse kriterier, er det bare om at få dem med hjem til din grønne rede. Planter til badeværelset kan nemlig bedst lide skygge og mørke steder. På badeværelset er der sjældent meget lys, og de høje temperaturer samt luftfugtigheden efter et bad er den rene velvære for planterne.

Læs også: Hang til forår og blomster

Tre planter til badeværelset

Orkideen er en klassiker i de moderne boligejeres hjem; nem at holde, pæn og elegant at se på. Hvad mere er, at den elegante plante er et perfekt match til dit badeværelse. Planten er oprindeligt fra regnskoven og stortrives derfor med den høje luftfugtighed i badeværelset.

Orkide

Chlorophytum comosum alias væddeløberen er også en værdsat plante på badeværelset. Den bidrager til at regulere luftfugtigheden samt den svingende temperatur. Foruden plantens grønne pynteegenskab kan væddeløberen på kort tid frigive ilt og optage rummets giftstoffer, som ikke er sunde for vores indeklima.

Væddeløber

Læs også: Peperomia – eller Musehale giver eksotisk præg på din bolig

Fuglereden (Asplenium nidus) er en tredje plante, der nyder dit selskab på badeværelset. Bregneplanten har sit kælenavn efter sit udseende, der minder om en tryg og rar fuglerede. Badeværelset skal for dig og husets øvrige beboere være et trygt og behageligt sted at være, og en fuglerede bidrager til atmosfæren.

Plante fuglerede

Skulle du have lyst til helt andre planter på dit badeværelse, end de der trives i lidt mørkere rum, kan du også bruge dagslys-pærer som supplerende lys til planterne. Se f.eks. denne smarte nyhed fra det svenske firma Svenso Eco Solutions. Men tjek altid at lamperne er godkendte til vådrum, inden du udsætter dem for fugten.

Dagslyslamper til potteplanter

Læs også: Planter i godt selskab

Tekst  Tekstspot

Foto  Srchen