Brændeovne deler i den grad vandene, både blandt forskerne og menigmand- og kvinde. Bolius er dykket ned under røgsløret og har bedt om svar på tiltale fra begge fronter i debatten.

“LAD NU DANSKERNE HYGGE SIG” – Laura Lindahl, folketingsmedlem for Liberal Alliance og rådmand i Frederiksberg Kommune:

Hvorfor er du fortaler for, at danskerne skal have lov at fyre i brændeovn?

– Det er så hyggeligt at fyre i brændeovnen om vinteren. Jeg kan næsten ikke komme på noget mere hyggeligt end at sidde foran ilden med varm kakao og læse et godt eventyr for ungerne en kold og mørk vinteraften. Det vil være så trist, hvis man forbød familier den mulighed. Derudover bruger nogen fortsat  varmen fra deres brændeovn som hjælp til opvarmning fx af sommerhuset. Det skal de da have lov til.

LÆS OGSÅ: Se Bolius opdateret index over brændepriser i Danmark

Røgen fra brændeovne har vel en eller anden grad af sundhedsskadelig virkning – er du ligeglad med det?

– Nej, jeg er ikke ligeglad med partikeludledningen, men jeg glæder mig over, at der i dag findes meget bedre brændeovne end for bare 50 år siden. Brændeovne står meget sjældent for hele opvarmningen af et hus, da langt de fleste danskere har fjernvarme som primær opvarmningskilde – og bruger brændeovnen som et hyggeligt supplement. Og det mener jeg godt, vi kan forsvare.

– Desuden er danskerne fornuftige mennesker, og det er de færreste, der smider plastic eller mælkekartoner i brændeovnen. Så på den måde har vi allerede taget et vigtigt skridt mod mindre skadelig røgudledning. Vi behøver ingen Big Mother her.

“Der er mange undersøgelser, der viser, at alle mulige ting er skadelige for os, og hvis vi skal forholde os nøgternt til det hele, tror jeg, vi begrænser os selv unødigt meget her i livet.“ – Laura Lindahl, Liberal Alliance

Læs også: Nyd de lune sommeraftener i faklernes skær uden lugt- eller røggener

Kan du ikke se problemet, når dem uden brændeovn skal finde sig ’passiv røg’?

– Jo, det er bestemt træls, men heldigvis stiger røgen op, så det må være de færreste, der kan blive rigtig generet af røgen fra en skorsten – og heldigt for de mennesker, at de ikke levede for 100 år siden!

Forskerne er delt i forhold til faren ved brændeovnsrøg. Hvad siger det dig?

– Der er mange undersøgelser, der viser, at alle mulige ting er skadelige for os, og hvis vi skal forholde os nøgternt til det hele, tror jeg, vi begrænser os selv unødigt meget her i livet. Fødevarer, der er kræftfremkaldende, sollys, passiv røg, at gå på bare tæer og for lidt søvn er også meget skadeligt – ja, det er jo nærmest utroligt, at mennesket overhovedet har overlevet frem til i dag.

LÆS OGSÅ: 4 ting, du ikke må fyre med i din brændeovn

Hvad mener du om brændeovnsdebatten generelt ? 

– Man skal være forsigtig med at konkludere meget hårdt på undersøgelser, men i stedet kigge ud og overveje problemets omfang i praksis. Der er ca. 750.000 danskere, som har en brændeovn, og mit bud er, at det ikke er alle, der bruger den årligt, og at dem, der bruger den, typisk gør det til hyggestunder på mørke og kolde vinteraftener.

– Skulle vi kriminalisere disse mennesker på baggrund af undersøgelser, som ikke tager højde for omfanget af brug af brændeovne? Det ville være særdeles usagligt. Lad nu danskerne hygge sig med deres brændeovne – og sammen glæde os over alle de initiativer, der allerede er taget for at mindske den skadelige partikeludledning.

Læs også: God akustik i hjemmet

brændeovnsrøg

Solveig C. Dupont (billedet) er bestyrelsesmedlem i Landsforeningen til Oplysning om Brænderøgsforurening (LOB). Hun bruger aldrig brændeovnen, som fulgte med huset. Derfor kan hun roligt stille sit TV her. Foto: Lisbeth Holten.

“BRÆNDEOVNE ER DYRT FOR SAMFUNDET” – Solveig C. Dupont, geograf, pensionist og bestyrelsesmedlem i Landsforeningen til Oplysning om Brænderøgsforurening (LOB):

Hvorfor er du massiv modstander af brændeovne?

– Fordi der er så store samfundsmæssige omkostninger ved brænderøg. DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi, red.) har beregnet, at det drejer sig om flere milliarder kroner, samfundet årligt spenderer på de helbredsmæssige omkostninger grundet gener fra brændeovnsrøg.

– Over en halv million danskere er generet af brændeovnsrøg i deres hverdag, og jeg er en af dem. Jeg bor i et rækkehuskvarter, hvor naboens skorsten tidligere mundede direkte ud på højde med vores vinduer på 1.-salen. Nu er skorstenen forhøjet, men røgen fra naboen kan stadig være generende. Og det er stressende, at man skal huske at lukke sine vinduer, så man kan holde ud at være i sin bolig.

Læs også: Ventilationsvindue: Vinduet, der lufter ud for dig

Er det så bedre at have et oliefyr end at opvarme med brændeovn?

– Ja, det vil jeg mene, for det afgiver ikke dioxin eller udleder nær så mange partikler.

LÆS OGSÅ: Pas på med at bruge paller i hus og have

Har du forståelse for, at brændeovnen er en både økonomisk og hyggelig løsning for mange?

– Man kan anskaffe sig et gasfyr, som fungerer som brændeovn og også har flammer, der bevæger sig. Og det er jo det, der er hyggeligt at sidde og kigge på. Jeg kan selvfølgelig godt forstå, at man vil savne sin brændeovn, hvis man er vant til at bruge den. Men det var også hyggeligt med snobrød og bål i gamle dage – der sidder man jo heller ikke hele tiden i dag. Og jeg synes, det er en uskik, at ens ejendomsret skal gå ud over naboens friske luft.

Over en halv million danskere er generet af brændeovnsrøg i deres hverdag, og jeg er en af dem“ – Solveig C. Dupont, bestyrelsesmedlem i LOB

Hvad hvis du bor langt ude på landet?

– Så generer du jo kun dig selv. Men bor du i et rækkehuskvarter, så synes jeg, det er forkasteligt at fyre i brændeovn.

– Miljøøkonomisk Råd foreslog i marts i år, at alle skorstene havde en måler monteret, så dem, der udleder røgen, selv kan betale for de sundhedsmæssige samfundsomkostninger, deres udledning har. Altså en brændeovnsafgift, der også er afhængig af, hvor tætbefolket du bor. Det synes jeg er en god idé.

Har du andre løsninger end afgift?

– Alt nybyggeri bør undgå brændeovne, og i eksisterende byggeri bør der være restriktioner på fyringstid, fx to gange fire timer om ugen. Det har man forsøgt sig med i Malmø, og det kunne være okay som første grænse – det ville hjælpe gevaldigt på luftkvaliteten. Og så tror jeg meget på oplysning. Miljøstyrelsens vejledninger skal være almindeligt kendt, for folk aner ikke, hvor sundhedsskadeligt det her er. Og det er kommunernes ansvar.

Hvad mener du om brændeovnsdebatten generelt?

– Den er præget af, at folk ikke ved nok – og det gør, at man, alt efter om man er generet af røg eller ej, kommer med det ene eller det andet udsagn. Derfor er debatten ikke oplysende.

LÆS OGSÅ: Hvad med eksperterne, læs deres svar her

Tekst  Af Louise Skøtt Gadeberg, Bolius