Danskerne har placeret flere end 88.000 mindre anlæg med solceller rundt om i landet.

Men nye regler har gjort økonomien usikker, sat udviklingen på stand by – og i skrivende stund kigger ejerne stadig langt efter konkrete svar. I 2012 valgte rigtig mange danskere at investere i solceller, fordi der var gode fradragsordninger, panelerne blev billigere, og man fik en økonomisk fordel af al den energi, man selv producerede i modsætning til i dag. Det var et guldår for solcelleindustrien, men derefter gik markedet næsten i stå – og det står stadig i stampe. Årsagen er først og fremmest, at en meget fordelagtig tilskudsordning blev lavet om i november 2012 og erstattet med en ny, der nu efter halvandet år endnu ikke er blevet godkendt af EU.

Hvilken pris får vi for den overskydende strøm?

Det betyder, at ejerne af solcelleanlæggene ikke ved, hvor meget de vil få for den overskudsstrøm, de producerer. Faktum er, at solcelleejere fremover skal bruge strømmen i den time, den bliver produceret. Resten skal sælges, og lige nu er det usikkert, om man som sælger vil få markedsprisen på 0,60 kroner per kWh eller 1,16 kroner, som er den takst, som Folketinget foreslår, men som EU endnu ikke har godkendt.

Den strøm, man som husejer kommer til at mangle, fordi man for eksempel ikke producerer solenergi om natten, skal man købe for ca. 2,20 kroner per kWh. Mange havde håbet på en afklaring før sommerferien, men i juni 2014 bad EU om svar på flere spørgsmål, og afgørelsen blev endnu engang udskudt.

Vigtigt at kende sit forbrug

Hos Energitjenesten har rådgiver Anette Louise Klidsbjerg mærket, at forvirring omkring reglerne får husejerne til at tøve med at investere i nye anlæg. “Vi fik mange flere spørgsmål tidligere, og de få, der ringer nu, har svært ved at forstå, at de ikke kan få et klart svar,” fortæller hun. Anette Louise Klidsbjerg forventer, at der vil komme gang i salget af solceller igen, hvis EU godkender de højere satser. Men selv hvis ikke det sker, så vil det for de fleste stadig kunne betale sig at få et solcelleanlæg. For selv om tilbagebetalingstiden er blevet væsentligt længere, så vil de fleste nå at have betalt solcelleanlægget, inden det skal udskiftes, vurderer energirådgiveren. Hvis husejere overvejer at anskaffe et solcelleanlæg trods usikkerheden, er det vigtigt, at de kender familiens energibehov.

Læs også: Mere støtte til solceller

Tidligere satte mange et solcelleanlæg op på typisk 6,0 kW og solgte den overskydende strøm, men nu vil man få så lidt for strømmen, at man bør købe et anlæg, der passer bedst muligt til ens forbrug. For at få den bedste økonomi, skal man ret præcist ramme sit forbrug time for time. Og kan man spare nogle af panelerne væk, så har man kortere tilbagebetalingstid, forklarer Anette Louise Klidsbjerg.

Tekst  Jette Damgaard

Foto  Gettyimages