Husets alder bestemmer din varmeregning

Bor du i en almen bolig fra før 1945, har du mere end dobbelt så høj varmeregning per kvadratmeter, som hvis du havde boet i en nyere bygning

Energirenovering kan ofte skære 30 procent af varme- og elregningen

Vores bygninger bruger cirka 40 procent af al den energi, der bliver brugt i Danmark, og det er særligt de ældre af slagsen, der er storforbrugere og har en el- og varmemåler, der løber hurtigt. En lejlighed i et alment etagebyggeri fra før 1945 bruger i gennemsnit 170 kWh per kvadratmeter. Er bygningen bygget mellem 1945 og 1974 bruger den typisk mellem 130 og 145 kWh per kvadratmeter. Er bygningen derimod bygget i 1975 eller senere, er vi helt nede på 75 kWh per kvadratmeter.

Læs også: Fattige og lavt uddannede sparer på varmen

 

– Der er virkelig sket meget med energiforbruget i vores almene bygninger de senere år.  For bygninger før 1945 er varmeforbruget hele 125 procent højere end i nyere bygninger. Hvis ældre bygninger ikke energirenoveres, brænder vi en masse unødvendig energi af, ligesom det også koster en unødvendig høj energiregning, siger chefkonsulent i Dansk Byggeri Camilla Damsø Pedersen.

Der findes over 550.000 almene boliger i Danmark, og halvdelen af boligerne er bygget i 1974 eller tidligere.

– Nogle af boligerne er selvfølgelig blevet renoveret inden for de senere år, men der er stadig en pæn del af de 280.000 almennyttige boliger, der så at sige fyrer for gråspurvene. Hvis Danmark skal nå målet om at være fri af fossile brændstoffer inden 2050, så bliver også de almennyttige boliger nødt til at sætte fart på energirenoveringen, siger Camilla Damsø Pedersen og tilføjer:

– Ved at energirenovere er tommelfingerreglen, når det gælder alment boligbyggeri, at man kan skære 30 procent af udgifterne til varme og el, særligt i de ældre bygninger.

Læs også: Varmepumper hitter hos danskerne

Tekst  Dansk Byggeri