Et dårligt indeklima kan være skadeligt for vores helbred og resultere i astma, humørsvingninger og koncentrationsproblemer. Få er dog klar over, at luftkvaliteten i vores hjem kan være op mod fem gange mere forurenet end luften udenfor.

Læs også: Nye bøger til under juletræet

På trods af tung trafik og forurering udendørs, er indeklimaet i vores hjem i mange tilfælde væsentlig mere sundhedsskadeligt end luften udendørs. Dårlig luftkvalitet i hjemmet kan være skyld i, at vi bliver nemmere syge og får åndedragtsbesvær. Det dårlige indeklima skyldes særligt vores daglige aktiviteter i hjemmet som madlavning, tørring af vasketøj  samt partikler fra elektronik og legetøj.

Læs også: Coleslaw med spidskål

Børneværelset er det rum der er mest forurenet. Det skyldes særligt partikler fra legetøjet, frugt og for lidt udluftning, skriver Velux i en pressemeddelelse. Forskning viser, at der derfor er en risiko for, at flere børn vil udvikle astma og allergi.

Hvis du ønsker at få et bedre indeklima, kan du følge disse seks råd i hverdagen, som er nemme at følge i sommermånederne:

  • Åbn dine vinduer tre til fire gange dagligt for at få frisk luft ind – lav gerne gennemtræk
  • Hold døren lukket til badeværelset, når du går i bad, og åbn vinduet eller tænd for ventilatoren for at få fugten ud af rummet
  • Tænd for emhætten og åbn vinduet, når du laver mad
  • Undgå brug af stearinlys
  • Hæng dit vasketøj til tørre udenfor
  • Sørg for at gøre rent jævnligt

Læs også: En søndag på genbrugsstationen

Udover at følge ovenstående råd kan det også være en idé at købe planter, som kan hjælpe med at bevare et godt indeklima. Nogle planter er særligt gode til hjemmet, da de virker luftrensene. Det gælder planter som Aloe Vera, Orkidéer og fredsliljer. Find hvilke planter der ellers er gode for dit indeklima her. 

Tekst  Redaktion