Trænger din facade til et ansigtsløft?

Husets ydre er noget af det første, man ser, når man kommer til dit hus, så det er bestemt ikke ligegyldigt, hvordan facaden tager sig ud. Heldigvis er der gode muligheder for at give facaden et ansigtsløft – og dermed huset et helt nyt udseende – hvis det er tiltrængt.

En ny facade kan ændre huset fuldstændigt

Har du købt et ældre hus, der måske ikke helt ligner dit drømmehus, eller har du boet i dit hus i mange år, så er det godt at vide, at kreative løsninger og gode håndværkere kan ændre hele udseendet på et hus. Det gælder både alt det indvendige og det udvendige med facade, tag og vinduer.

Når man ændrer husets ydre, skal man selvfølgelig se på husets stil og alder, så resultatet bliver harmonisk og smukt. Men der vil altid være en løsning, der passer til dit hus.

Læs også: Vi tror huset er bedre isoleret, end det er

Mange muligheder med forskellige materialer

Mange vælger et murstenshus, når de bygger nyt, fordi det er stort set vedligeholdelsesfrit. Vil du ændre udseende på et murstenshus, kan du for eksempel beklæde hele facaden eller dele af facaden med træ for at skabe en kontrast. Du kan også vælge at pudse hele facaden for derefter at male det i den farve, du ønsker, eller simpelthen lade det stå som pudset og vandskuret.

Skifer og fibercement er nye materialer, som bliver mere og mere populære, hvis du er til den moderne stil.

facade i mursten

Søg vejledning, inden du går i gang

Sørg for at få erfarne håndværkere med på råd, inden du går i gang med at skifte facade. Det er nemlig vigtigt at sørge for, at huset stadig kan ånde igennem den nye facadebeklædning.

Husk også at undersøge, om der er eventuelle restriktioner for materialevalg i dit område. I nogle villakvarterer må man for eksempel kun benytte træbeklædning på en vis procentdel af facaden. Andre steder er der krav om, hvilke farver man må bruge.

Læs også: På filmcentralen.dk kan du se gamle film fra din by

Tekst  Tekstspot