Imprægnering af fliser på terrassen kan godt betale sig

Et par gode råd om imprægnering af terrassen

Er fliserne på terrassen blevet dækket med alger henover vinteren, kan de renses. Bagefter bør fliserne gives en imprægnering, som beskytter mod fugt og dermed nye alger.

Algerne kan fjernes enten med højtryksspuling eller med en stiv skrubbe og lidt knofedt. Derefter påføres imprægneringen enten med sprøjte, malerrulle eller pensel. Du kan selv gøre det, eller du kan få fagfolk til det.

Det er fornuftigt at give fliserne på terrassen imprægnering, fordi det forlænger flisernes levetid og forbedrer flisernes udseende generelt. Foruden algebelægning snavses fliserne af almindelig brug af terrassen, af fedt fra grillen, måske mad og andet, der falder ned og pletter.

Når fliserne er renset, beskytter imprægneringen fliserne mod snavs og fugt, og flisernes oprindelige farvetone vil igen træde tydeligt frem. Det betaler sig at rense og imprægnere fliserne, de bliver som nye igen.

Læs også: Skal du i gang med at fugtbeskytte dit hjem?

Hvor længe beskytter imprægnering?

En effektiv imprægneringsvæske beskytter fliserne på terrassen i årevis, de bedste midler giver op til fem-ti års beskyttelse.

Dog er beskyttelsen mod alger mere begrænset, her er det normalt kun en enkelt vinter, imprægneringen rigtig er effektiv. Bliver dine fliser på terrassen meget angrebet af alger, vil det være nødvendigt med rensning og imprægnering hvert forår. Klarer du selv arbejdet, er det ikke dyrt at imprægnere, og det er selvsagt meget billigere end at udskifte fliserne.

Hvilken type imprægnering du skal bruge, afhænger noget af hvilken slags fliser, du har på terrassen. Mange imprægneringsvæsker er dog fremstillet til brug på de fleste af de materialetyper, der anvendes til terrassefliser. Men for eksempel suger beton mere fugt, end granit og natursten gør, så der kan være nogen forskel på mængde og type af imprægnering, der skal påføres.

Overfladen på fliserne kan også reagere forskelligt på imprægneringen, du bør derfor påføre imprægneringen på et lille område først, indtil du ser resultatet.

Læs også: Fliser der suger regnvand