Gardiner – sy selv eller køb dem færdige?

Er det tid til udskiftning af gardinerne? Gardiner kan give din bolig et helt nyt udtryk. Spørgsmålet er bare, om du selv skal kaste dig over symaskinen, få nogen til at sy gardinerne for dig eller simpelthen købe dem færdige og klar til at hænge op?

Sy selv dine gardiner

Hvis du har mod på det, er det altid sjovt selv at sy sine gardiner. Det bidrager til hjemmets personlighed, og du kan klappe dig selv på skuldrene, hver gang du får ros af husets gæster for de flotte gardiner i vinduerne.

Du kan vælge nye gardiner, som moden skifter, når du syer dem selv. En god idé er at tage en lille stofprøve med hjem fra stofforretningen, inden du køber flere meter stof. Lyset kan nemlig variere meget fra butikken til dit hjem, og det har stor indflydelse på stoffarven.

Desuden er det alfa omega, at du har de helt rigtige mål, så gardinerne hverken bliver for korte eller lange som i begge tilfælde vil give et sjusket udtryk.

Læs også: Bambusmøbler hitter (igen)

Få dine gardiner syet

Vil du gerne have personlige gardiner, men vil du ikke selv svede over at få dem syet, så kan en professionel gardinforhandler hjælpe. Få dine gardiner, lige som du vil have dem, og vælg selv det stof, der passer bedst til boligens vinduer, farver og stil.

Sørg for at få en færdig pris fra forhandleren for opmåling, syning og montering, så du kender regnskabet til bunds, inden du sætter i gang. Flere butikker har opmålingsservice, så du er sikker på, at målene passer og at leverandøren har ansvaret for korrekt opmåling.

Køb og hæng op – nu

Den tredje gardinmulighed er at købe gardinerne færdigsyede i en butik, som allerede har standardmålene på lager. Det er nemt og hurtigt, men risikoen for at andre har valgt netop dette gardin, er stor. Så ønsker du personlige og individuelle gardiner, er denne løsning ikke for dig.