Sådan gør du dine persienner helt rene

Persienner, rullegardiner og lamelgardiner er populære i den moderne boligejers hjem, da de kan være meget enkle og stilrene. Hvad der kan være knap så enkel, er gåden, der skal løses, når gardinerne trænger til en rengøring.

Her får du 3 geniale bud på, hvordan du bedst og nemmest får dine gardiner rene uden bøvl.

1. Persiennerne klares med vådservietter

  1. Støvsug persiennerne, mens de hænger i vinduet. Du letter arbejdet ved at bruge det lille, runde børstehoved til støvsugeren, som er nem at manøvre.
  2. Tør persiennerne af med noget så magisk som en vådserviet. Mængden af fugt i servietten er ideel til persiennerne.
  3. Tør hver enkel persienne fra venstre mod højre, og gør det i ét træk. Så får du alt skidtet med på én gang, og du undgår de kedelige striber på persiennerne.

Kræver persiennerne ekstra rengøring, så giv dem et brusebad. Spul persiennerne med varmt vand i brusekabinen. Er det træpersienner, skal vandet blot være lunkent. Tør efter med en tør og blød klud.

Læs også: Sådan fjerner du selv fliser på badeværelset

2. Dyp rullegardinerne og hæng dem til tørre

  1. Tilfør en smule vaskepulver i det lillefingervarme vand
  2. Dyb rullegardinerne i vandet, efterskyld og hæng dem til tørre
  3. Stryg dem, hvis nødvendigt – og meget forsigtigt

3. Lamelgardiner rengøres på 30 minutter

  1. Rul lamellerne forsigtigt sammen og læg dem i blød i ca. 30 grader varmt vand tilføjet lidt vaskemiddel
  2. Rør forsigtigt rund i vandet med hænderne for at frigøre snavs
  3. Lad lamellerne lægge i 15-30 minutter og skyld efter med rent vand
  4. Hæng lamellerne til tørre over et tørrestativ, og hæng dem op igen, når de er næsten tørre.

Fælles for ovennævnte gardiner er, at en jævnlig støvsugning klarer det meste og udsætter rengøringsdatoen. Når rengøringen endelig kalder, er dine hænder og vand de bedste redskaber. Nemmere bliver det ikke.

Læs også: Rengøring i køkkenet