Dette er en sponsoreret artikel fra Garant

Miljømærkede tæpper sikrer bedre indeklima

Væg-til-væg tæpper er igen populære i de danske hjem, og i dag er variationerne og mulighederne enorme. Hos Garant kan man også få miljømærkede tæpper, der sikrer en behagelig atmosfære og et bedre indeklima.

Keder du dig allerede ved tanken om væg-til-væg tæpper?

Det behøver du ikke, for gulvtæpper er meget mere end nålefilt og traditionelle, grå tæpper. I dag findes de i et utal af strukturer, farver og prisklasser, og hos Garant kan man få alt fra kompakte, fladvævede tæpper til bløde, langhårede kvaliteter. Her kan man også få gode råd og vejledning fra en fagmand, så man er sikker på at få et tæppe, som passer til formålet.

Et væld af muligheder

Har man husdyr eller små børn, skal man for eksempel være opmærksom på, at tæppet skal være slidstærkt og rengøringsvenligt, og så skal det være blødt og behageligt at gå og sidde på. I nogle rum, hvor man ikke går så meget, kan det visuelle indtryk til gengæld være altafgørende. Her er mulighederne mange. Man kan vælge tæpper, som skaber en rolig og neutral baggrund for de møbler og gardiner, som er i rummet. Eller man kan vælge at lade tæppet udgøre det dekorative element i rummet. Det kan for eksempel gøres med farvede tæppefliser, som man kan skifte ud, hvis man bliver træt af dem. På den måde kan gulvtæppet blive et vigtigt designmæssigt element i huset eller lejligheden.

– ”Der er fordele ved hvert enkelt tæppe alt afhængig af, hvor det skal ligge. Fælles for de fleste tæpper er dog, at de er rare at gå på, afhjælper fodkulde og skaber hygge i rummet. Og så kan de dæmpe rumklangen og forbedre akustikken”, fortæller produktchef hos Garant, Carsten Mehl.

Tæpper Garant

Bedre indeklima med det rette tæppe

Det er vigtigt at få et tæppe i den rigtige farve, stil og funktion, men det vigtigste er familiens sundhed og trivsel. Her spiller tæppets evne til at isolere, støjdæmpe og hygge naturligvis ind, men det er også en god idé at vælge et tæppe, som er indeklimamærket. Hvis nogen i familien har problemer med allergi, bør man stille særlige krav om let og effektiv rengøring.

– ”I disse tilfælde er det en god idé at vælge et tætvævet tæppe, som er konstrueret med små, tætte løkker. Det er nemlig ekstra let at støvsuge og holde rent, men under alle omstændigheder står vi, som fagfolk, klar med råd og vejledning”, fortæller Carsten Mehl.

Bagsiden er vigtig at overveje

Bagsiden er en vigtig del af et tæppe. En god gummibagside vil holde i hele tæppets levetid, og sørge for at det er behagligt at gå på. Selv efter mange år. Problemet med en dårlig bagside er, at den forholdsvis hurtigt ”kollapser”, med buler og dårlig gangkomfort til følge. Nogle smuldrer væk, mens andre ”gror” fast i belægningen nedenunder. Begge dele betyder, at man vil føle, at man går på småsten.

– ”Vores bedste råd er, at købe dansk producerede tæpper. Så er man på den sikre side”, fortæller Carsten Mehl. ”Alle vores danskproducerede tæpper er også testet for afgasningen af sundhedsskadelige stoffer.”

Faktisk er kravene til de danske tæpper 50 gange større end dem, der bruges i forbindelse med beklædning. Et af stofferne, der testes for, er formaldehyd. Ved koncentrationer over 0,1 ppm kan formaldehyddampene irritere øjne og slimhinder og give rindende øjne, hovedpine, svien i svælget og åndedrætsbesvær. Selv om der måske kan spares et par hundrede kroner på et værelsestæppe, med en utestet bagside, kan prisen rent helbredsmæssigt blive høj.

Garant Tæpper

En løsning lavet af fagfolk

Hvis du vil være sikker på en god løsning, der holder i mange år, anbefales det at få en faguddannet til at lægge dit væg-til-væg tæppe. Hos Garant kan du få et gratis og uforpligtende besøg af gulvbussen, hvor professionelle fagfolk giver dig kompetent rådgivning, og viser dig forskellige muligheder, der passer med dine behov.

Dele af forretningens udvalg kan også ses på garant.nu, men man bør tage sig tid til en tur i butikken, hvor man kan opleve hele udvalget live.

Tæpper Garant