Helt nye gulvtrends i spændende stilarter

Med fokus på rummets store flader, kan du skabe en gennemført indretning i hjemmet, der går op i en højere enhed. Se her hvilke nye trends, der er inden for gulvstile, du kan blive inspireret af.

Gulvet spiller i den grad en vigtig rolle i indretningen, når der skal skabes en særlig stil i hjemmet. Ligesom med mange andre boligtendenser, er der inden for gulvstile tendenser, der kan være med til at samle rummet.

Tarkett har undersøgt de seneste tendenser, og præsenterer nu fire nye gulvtendenser, der gør det let at skabe en inspirerende og mere personlig indretningsstil i hjemmet.

Inden for de fire stilarter findes flere forskellige materialer, hvor både farve, form og design hænger sammen. Det skriver de i en pressemeddelelse.

Læs også: Så er vi klar med årets stærkeste boligtrends

Urban Cocoon

“Less is more”, og tendensen til at vælge både gulv og detaljer med stor omhu, symboliserer den skandinavisk inspirerede stil Urban Cocoon. Denne stil har fokus på æstetikken, og i tråd med dette skabes en følelse af et minimalistisk udtryk. Når det kommer til gulve, ser vi klassiske fletmønstre, enkle hvidpigmenterede planker og designvinyl.

Colorful Place

Fantasi og individualisme symboliserer indretningsstilen, der, meget passende, går under navnet Colorful Place. Her leges der med nye formsprog inspireret af vintage elementer. Nøgleordet er at finde en legende varm måde at dekorere på for dermed at skabe et hjem, som udstråler hygge. Den indretningsstil komplimenterer flere forskellige gulve til fulde.

Læs også: Sommeren kalder på mønstret farvemix

Green Factory

Indretningsstilen Green Factory stræber efter balance mellem det moderne og det traditionelle og understøtter en bæredygtig tankegang. Stilen viser vores behov for at være tæt på naturen og integrerer elementer fra netop naturen i hverdagen. Gulve i materialer og mønstre som beton, marmor og rustikke plankegulve er aktuelle, hvis du ønsker at indrette efter Green Factory.

Electric Home

Eclectic Home afspejler en indretningsstil med passion for nye opdagelser og oplevelser. Her mikses farver og forskellige teksturer med unikke accessories. Flere gulve understøtter stilen med forskellige mønstre, som er med til at skabe den nyskabende og nysgerrige stil, som Eclectic Home bygger på.

Læs også: 9 gode råd til dit køkken-alrum

Tekst  Nicole Hardt

Foto  Tarkett