Jeg ved det egentlig godt. Når jeg tænker tilbage på, hvor mange ting det gennem årene er lykkedes mig at ødelægge ved hjælp af så simple redskaber som skruetrækker og kniv, burde jeg holde mig langt væk fra noget, der bare tangerer gør-det-selv opgaver.

Ikke desto mindre bliver jeg som mange af mine brødre i ånden ramt af forårskuller hvert år. Lidt lys og varme i vejret forvandler mig pludselig til en kloning mellem flymekaniker og atomfysiker, så jeg fluks må reparere alle de apparater, der bærer præg af at trænge til det.

I år var ingen undtagelse.

Screwdriver on the rocks

D-dag startede ellers med en nogenlunde plausibel undskyldning for at udvise lidt handlekraft.

Mit køleskab havde haft indtil flere anfald af dødsrallen vinteren igennem, hvilket ikke synes at være så underligt, da jeg gloede ind i frostboksen med forårsfriske øjne.

Her kæmpede ½ pose ærter en ulige kamp om pladsen med en isklump i iglostørrelse. Jeg bevæbnede mig derfor med en føntørrer og en balje, men da jeg er et lettere utålmodigt menneske, og klumpen bare lod til at svede en smule på overfladen, blev jeg enig med mig selv om, at der måtte tages hårdere midler i brug.

Her var det så, jeg kom i tanke om min gode, gamle stjerneskruetrækker.

Operationen gik faktisk rigtig godt i starten. Jeg fik hakket nogle gevaldige stykker is løs, samtidig med varmen, der drev ind igennem den åbenstående køleskabsdør, efterhånden fik vandet til at tapløbe ned i baljen.

Opløftet af succesen mente jeg følgelig, klumpens midte skulle have et ekstra hårdt hug, så jeg kunne få flækket den. Det skete så ikke.

Skruetrækkeren fik jeg derimod banket igennem en af frostrummets øverste ribber, hvilket resulterede i, at der fes en sky af freon ud i køkkenet, og at køleskabet hurtigt kunne erklæres for afrimet ved døden.

Læs også: Dansker modtager international rosen-pris

TV for håndværkshæmmede

Allerede da burde jeg bare være gået i seng igen. Men nej. Noget skulle have en effektiv gang service, selv om mit første stunt netop havde kostet mig i omegnen af 3.500,- kroner.

Næste skridt var således at vende min opmærksomhed mod TV’et, der i løbet af de sidste par måneder var begyndt at slukke af sig selv 6-7 gange om dagen.

En af mine kammerater havde fortalt mig, det kunne skyldes støv på en af kontakterne inde i apparatet, og at han havde haft stor succes med at støvsuge sit eget TV indeni, så jeg pillede bagbeklædningen af og hentede min gamle Nilfisk.

Her forløb første del af projektet også helt fint. Der blev suget efter alle kunstens regler, TV’et blev samlet, og stikket, der forbandt apparatet med videoen, blev sat i.

Det sidste skulle jeg nok have ventet med.

Da jeg skubbede TV’et på plads i reolen, trak stikket nemlig så kraftigt i DVD’en, at den høvlede på gulvet fra to meters højde og splintredes til spåner.

Selv om det kan virke overflødigt at nævne, virkede TV’et ikke, da jeg efterfølgende forsøgte at tænde for det.

Næste år tror jeg, jeg satser på at løbe en lang tur, når arbejdsiveren kommer over mig.

Handyman fra helvede

Af Lars Olrik

livsstil

Livsstilsbloggen med Lars Olrik

Livet ifølge Lars
Ifølge Murphys første lov vil det, der kan gå galt, altid gøre det på et tidspunkt. Så hvad enten det handler om at smadre en del af sit indbo – fordi man skal lege handyman – få en fartbøde efter at have set for meget Le Mans eller ryge ned fra en stige iført sutsko, kan du være helt sikker på, at jeg har prøvet det..." Udover at være blogger og freelancejournalist virker Lars også som billedkunstner. Han er repræsenteret på Galleri Gare Du Nord i Rungsted og sælger blandt andet sine værker gennem Lauritz.com og Bruun Rasmussen. Du kan læse hans blog her: larsolrik.wordpress.com og se et udsnit af hans malerier her: larsolrik.dk