Bjørn Wiinblad lancerer lyslygte med reliefmotiv

Netop nu (gen-)opdager vi Bjørn Wiinblad i stor stil.

Den livsglade multikunstner fascinerer både nye fans og gamle kendere, for i en verden fuld af minimalisme og enkelthed er der noget helt særligt ved Wiinblads ornamenterede og fabulerende design. Uanset om man går all in eller foretrækker maksimalismen i små doser, er der nu godt nyt.

Dette forår lancerer Bjørn Wiinblad Denmark nemlig en lyslygte i farvet glas med reliefmotiv, der er inspireret af formen på Wiinblads berømte fugleurtepotter og hænger let fra grene og vindueskroge i sit grå silikonebånd som en eventyrlig stemningsskaber ude og inde.

Læs også: Cool bord og bænk af genbrugstræ

 

Øje for detaljen

Alle, der kender bare det mindste til Bjørn Wiinblads kunst og motivkreds, vil kunne nikke genkendende til hans øje for detaljen. Uanset om han arbejdede i keramik, tekstil eller tæppe var Wiinblad en gavmild og ultrakreativ dekoratør, der fyldte overfladen ud til sidste bare plet med alt fra botanik til kunstneriske kruseduller.

Den store detaljerigdom gav hans kunst et helt særligt DNA, der gør det let at identificere et design som umiskendeligt Wiinbladsk, og med det i tankerne lancerer Bjørn Wiinblad Denmark nu forårets nyhed, Lyslygten. Et nyt design i glasrelief inspireret af Wiinblads verden og fuld af hyldest til fuglemotivet, der gik igen overalt i Wiinblads arbejde som årstidsbebuder og som dekorationsobjekt.

Læs også: En møbelsnedker og hans glæde ved at skabe

Lysfest og green feel

Årstidsplatten og urtepotten hører til blandt Wiinblads mest ikoniske arbejder. Med dem viste han sit helt særlige talent for at fange og illustrere sæsonens charme, og Lyslygten fra Bjørn Wiinblad Denmark er også på alle måder et ægte forårssymbol. Den lille lygte, der er modelleret over Wiinblads eventyrlige fugleurtepotter, er skabt i transparent glas i douce nuancer og bærer på en sød og sprød måde den lyse tid ind i boligen.

Når lyset tændes, vækkes fabelfuglen i glasrelieffet til live og funkler fint på en krog i vinduet eller et hængsel i døråbningen, mens de lune nætter kalder på levende lys i træets grene, hvor den grå silikonestrop sikrer lyslygten et stabilt, men stadig let ophæng.

Med sin rod i Wiinblads urtepottedesign er det også nærliggende at kigge på andre anvendelser af lyslygten, der skaber illusion af ”hængehave”, når den fyldes med enkelte blomsterstilke i vand eller beplantes med sukkulenter, der skaber grøn stemning overalt i boligen.

Lyslygte med glasrelief (H: 7 cm) findes i farverne klar, smoke og rosa med grå silikonestrop og koster 119,95 kr. (vejl.).

Nyheden er i handlen fra primo marts 2017 og nærmeste forhandler oplyses på tlf. +45 45 88 66 33

Læs også: Søren Østergaard har sit sommerhjem på hjul

Lyslygte fra Bjørn WiinbladRosa lyslygte fra Bjørn Wiinblad

Tekst  Bjørn Wiinblad Denmark

Foto  Bjørn Wiinblad Denmark