Lav dine egne krydderurtekasser på hjul – et nemt og sjovt projekt, med rigtig flot resultat.

Med en stak terrassebrædder i overskud, skulle der tænkes kreativt. Hvordan kunne vi bruge resterne af de flotte brædder til noget konstruktivt?

Resultatet blev disse flotte krydderurtekasser på hjul, der nemt kan flyttes med solen eller rulles i skyggen – afhængig af, hvilke typer krydderurter du foretrækker at dyrke.

Du skal bruge:

Terrassebrædder

4 hjul fra IKEA til 69 kr. for et sæt

Vinkeljern

Matsort spraymaling

Skruer

Materiale til at fore kasserne indvendig

Læs også: Danske chili er (næsten) lige så stærke som sydlandske

Du bestemmer selv størrelsen på kasserne, alt afhængig af hvor meget plads du har og hvilke krydderurter du vil dyrke.

Vi valgte at hæve bunden cirka halvvejs op, for at kassen ikke skulle fyldes med alt for meget jord og blive alt for tung. Vi forede kassen med en tyk plast, som ellers er beregnet til dampspærre.

Bruger du hårdtræ, som f.eks. Jatoba, Ipe eller Merbau skal du være opmærksom på, at både bor og skruer skal være ekstra stærke – ellers ender du med alt for mange knækkede dele.

Tip! Brug eventuelt sort neglelak til at male skruehovederne sorte – det kan være svært at ramme med spraymaling, når først kassen er monteret.

God fornøjelse med projektet.

Læs også: Rørt ørredtartar

IMG_2618

Tekst  Gitte Højbjerg

Foto  Gitte Højbjerg