Gammelt nyt fra Kay Bojesen: Gamle biler i nye designs

Kay Bojesen kan, med sine tidløse designs, igen overraske. Nyeste skud på stammen er den smukke limousine i egetræ.

Danske klassikere du tit finder i de danske hjem, er de fine og velkendte træfigurer med de tidløse designs, fra Kay Bojesen.

Limousinen blev for første gang lanceret i 1930’erne, hvor Kay Bojesen, på grund af sin fascination af moderne mekanik, samarbejdede med møbelarkitekten Ole Wanscher om den luksuriøse vogn.

Den lanceres nu igen og findes i to smukke varianter. Begge smukt udskåret og med forarbejdede overflader, som resten af de elegante elementer i træ-serien.

Du kan få en stor i ubehandlet egetræ og en mindre i sortmalet bøgetræ. Fælles for begge er, du nemt kan skubbe kalechen ned, så bilen omdannes til en cabriolet.

Læs også: Se videoen: Så fint kan du selv style dine hurricane glas

Er du en rigtig bil-nørd, bliver nyheden faktisk endnu bedre, for limousinen er ikke den eneste bil, Kay Bojesen skabte, som nu relanceres. Han skabte nemlig også i 1937 en smart sedan. Sedanen, med forrude af plexiglas, er lanceret i den originale størrelse samt en mindre version, i rødmalet bøg.

Læs også: Sådan ser danske boliger ud – set med en amerikaners øjne

Tekst  Amalie Sølberg

Foto  PR-foto Kay Bojesen