Danskerne vil selv lave kvalitetsdrinks hjemme i stuerne – og det er ligeså meget kvinderne som mændene, der flokkes om hjemmebaren.

Hvis man er hvad man indtager, så vil danskerne gerne være trendy og kvalitetsbevidste vin- og alkoholforbrugere. I hvert fald hvis man ser på den stigende interesse for gode vin, drinks, avantgarde cocktails, og alt der følger med.

Det er dog ikke kun på barerne, at danskerne er vilde med at klinke glas med eksklusivt indhold. Inden for de seneste år har den samme nysgerrighed nemlig også bredt sig til vores hjem. Det fortæller influencer og stylist Jesper Klintdrup.

– Hjemmebaren er i den grad tilbage i de danske hjem med alt hvad dertil hører af smukke krystalglas og lækkert tilbehør. Tidligere var hjemmebaren typisk forvist til herreværelset, men i dag er det i ligeså høj grad kvinderne, der deler interessen, og hjemmebaren er nu blevet en del af stuen, der vises frem med stolthed. Det har givet et helt nyt og spændende take på stylingen af hjemmebaren, når begge parter tager del heri, siger han i en pressemeddelse.

Vi drikker de dyre dråber med maner

Allerede i slutningen af 2017 forudsagde Jesper Klintdrup, at hjemmebaren ville blive in igen, og her to år efter er trenden fortsat spillevende.

Om det gælder vin, whisky, rom eller gin, har vi nemlig ofte et ønske om at præsentere de dyre dråber bedst muligt.

Serveringen skal helst være i smukke og gerne eksklusive krystalglas, drinken skal mixes med lækkert udstyr, og så skal det hele selvfølgelig opbevares i den rigtige vinreol, hjemmebar eller vintøndebar. For møblet afspejler os, vores hobby og vores indretningssmag.

– Mange vil automatisk tænke på den klassiske globusbar, når de hører ordet hjemmebar. Men globussen er efterhånden mere kitsch end fashionabel, og den er langtfra så eksklusiv og unik som tidligere. Globussens rolle er i de sidste par år blevet overtaget af barvognen med hjul. Barvognen er dog særligt populær hos kvinderne, hvor vinreoler og barskabe af vintønder er et eksempel på et maskulint, autentisk og alligevel elegant møbel, der egner sig perfekt til herreværelset eller vinkælderen, fortæller Jesper Klintdrup.

Se 4 bud på flotte hjemmebarer

Vil du have også være med på trenden? Så se med her, hvor vi har fundet fire stilfulde eksempler på hjemmebaren.

1. Barvognen med hjul

En barvogn er et smukt møbel, der giver dig mulighed for at udstille dine smukke barelementer, mens hjulene sikrer mange anvendelsesmuligheder- og funktioner. Du kan blandt andet bruge bordet til servering eller anretning.

Set hos Unoliving til 3500 kroner.

2. Den stilfulde vintønde

Vindtønden i træ giver en helt speciel stemning i de fleste rum. Du kan vælge mellem naturlige træfarver eller behandlede som denne tønde i sort mangotræ.

Set hos Daily Living til 4.790 kroner.

3. Det rummelige barskab

Drømmer du om meget plads i din hjemmebar, kan du også vælge et dekorativt barskab til stuen, køkkenet eller herreværelset. Her kan du også få mulighed for at gemme hjemmebaren væk, som det er tilfældet med dette rå barskab. Bag de 2 låger gemmer sig et par store hylder og en integreret vinreol. Samtidig er lågen lavet sådan, at der er plads til flasker, så du undgår spildplads.

 

Set hos Teak and Oak til 4.999 kroner.

4. Den klassiske globusbar

Det klassiske globusbarskab med serveringsbord og hjul er en perfekt kombination af opbevaring og æstetik. Selvom globusbarskabet ikke længere er så populært, som det har været, er det stadig et sjovt møbel. Når du åbner globussen afsløres en stor bar med masser af plads til vin, spiritus, drikkevarer og glas. På denne måde kan du vise dine velordnede flasker og glas frem – og hurtigt gemme dem væk igen.

 

Set hos VidaXL til 959 kroner.

Læs også: 3 cocktails der smager af sol og sommer

Tekst  Nanna Danborg-Aamand

Foto  PR