I foråret præsenterer Kähler en helt ny kollektion af fantasifulde sparedyr, som er direkte inspireret af designvirksomhedens tidlige historie.

Sparedyrene så for første gang dagens lys i 1920’erne, hvor kunstneren Nils Kähler i det gamle værksted på Sydsjælland først begyndte at arbejde med disse hverdagens små kunstværker.

Den nye kollektion består af tre forskellige, hånddekorerede fabelfisk i seks forskelligt farvede glasurer, der alle er nyfortolkninger af originale, historiske designs.

Kählers nye sparedyr koster DKK 299,95 i vejledende udsalgspris og er i butikkerne fra midt april 2017.

Læs også: Keramik, vaser og nips fra loftet

Historisk inspiration

I begyndelsen af 1920’erne arbejdede Kählers dygtige kunsthåndværkere hele tiden med at dygtiggøre sig teknisk – dels hvad angik drejning og formgivning, men også med udvikling og anvendelse af glasurer. Det var fra denne kreative proces, at de kendte sparedyr udsprang.
Historien fortæller, at Nils Kähler en aften efter endt arbejde morede sig sammen med svendene med at skabe sjove og inspirerende sparedyr i keramik for at træne de tekniske færdigheder. Det var helt og aldeles ment som en dygtiggørende fritidsbeskæftigelse, men da den legendariske Herman A. Kähler, Nils’ far, en dag fik øje på de små, fantasifulde objekter, så han potentialet og gjorde de kunstneriske fabeldyr til en del af Kählers repertoire. Snart blev sparedyrene med deres smukke farver, unikke former og fantasifulde dekorationer nogle af de mest populære produkter i værkstedets historie, og det er denne arv og traditionen for at skabe anderledes, udfordrende og uventede designobjekter i keramik, den nye kollektion bygger på.

Læs også: Old English vaserne blev lanceret i fin stil

Kähler sparefisk

Funktionelt og dekorativt

Denne sæsons nye sparedyr er unikt, dansk design, der er udformet som fabelfisk og fås i tre forskellige silhuetter med seks forskellige, farvede glasurer. Alle har omhyggeligt hånddekorerede øjne og et hul til møntindkast øverst på ryggen, mens pengene kan komme ud igen via et hul i bunden, der lukkes med en korkprop.
Det stilrene design og variationen i både glasurer og formgivning lader det lille kunstværk indtage hjemmet med stil og charme, og det er den perfekte designgave til årets barnedåbe, bryllupper og andre vigtige begivenheder.

Varianter og priser

De nye Sparedyr fås i tre forskellige design, der hver kommer med to forskellige farvede glasurer: et gråblåt og et rosa der hver måler 14,5 cm i højden; et gult og et mørkegrønt, der hver måler 15 cm i højden samt et hvidt og et i mint der hver måler 16 cm i højden. Vejledende udsalgspris er DKK 299,95 og de er i butikkerne fra midt april.

Sparedyrene forhandles over hele landet i designbutikker, stormagasiner og i butikskæder som Magasin, Kop & Kande og Bahne, samt i Kählers egne flagship stores i Næstved og Aarhus og via webshoppen på www.kahlerdesign.com

Læs også: En møbelsnedker og hans glæde ved at skabe

Pink sparefisk fra Kähler

 

Tekst  Kähler Design