Mørk messing i minimalistisk formsprog

Nye metalliske nips til hjemmet er perfekte til dig med en moderne og enkel indretningsstil. Bliv inspireret her.

Mange danske hjem er minimalistisk indrettet. Derfor kan det også være svært at finde pynteting til boligen, hvis der ikke skal være en for stor kontrast i indretningen, men stadig kan pryde hjemmet og gerne må kunne ses.

Familievirksomheden Th. Marthinsen fra Tønsberg i Norge har i fem generationer designet og produceret designobjekter til hjemmet.

Produkterne er præget af rene, skandinaviske linjer, der også afspejles i forårets designnyhed, Black Edition.

Læs også: Se videoen: Så fint kan du selv style dine hurricane glas

Godt håndværk i fine former

– Inspirationen bag Black Edition var at udnytte materialets unikke formbarhed til at skabe nye uventede former i metal, kombineret med godt håndværk. Visionen har været at skabe et tidløst og nordisk udtryk understreget af de sorte overflader, fortæller Anette Marthinsen i en pressemeddelelse.

Skaber ro

Vasen og fyrfadstagen er lavet af messing med galvaniseret glat eller mat overflade. De forskellige overflader er fine alene, men også i kombination, hvor kontrasterne i de forskellige overflader skaber liv i indretningen. Den matte overflade skaber ro, mens den glatte overflade spiller med refleksionerne fra det rum, den placeres i.

Læs også: Kay Bojesen lancerer nyt dyr med en særlig historie

Den nye generation

– Hver generation har sit præg på design og produktudvikling hos Th. Marthinsen. Black Edition er starten på 5. generation – vores generation. Kollektionen består af nogle stærke designobjekter, som forhåbentlig ender som klassikere i de næste mange generationer, siger Mathilde Marthinsen fra Th. Marthinsen.

Tekst  Nicole Hardt

Foto  Th. Marthinsen