Nyhed fra Wiinblad – løgkrukke med lys

Bjørn Wiinblad lancerer en lille fin løgkrukke til levende lys

Da Bjørn Wiinblad Denmark sidste år lancerede det karismatiske ”Blomsterhoved”, betød det et skridt i den mere minimalistiske retning for Wiinblads kendte univers. Et par enkelte blomsterstilke stukket ned gennem hovedets hulmønster er nemlig nok til at skabe illusionen af frodig blomsterkunst, og med afsæt i blomsterhovedets enorme popularitet tager Bjørn Wiinblad Denmark nu designeksperimentet videre.

Dette forår er det blevet tid til at genfortolke en anden af hverdagens klassiske brugsgenstande – Lyslygten, som med forminspiration fra Wiinblads ikoniske løgkrukker og hulmønster fra blomsterhovedet, inviterer til lysfest indenfor og udenfor og suppleres af to forskellige fyrfadsstager med flowerpower-effekt.

Læs også: Her finder du de laveste brændepriser i 2017

Løgkrukken er den mest populære

Bjørn Wiinblad arbejdede livet igennem efter det kunstneriske mantra, at ingen genstand var for undseelig eller uglamourøs til at dekorere og gøre smuk. For ham var tilgangen den samme, uanset om opgaven lød på kagedåser, plakatkunst eller porcelæn til shahen af Persien – og den demokratiske designtilgang betyder, at et af de mest kendte og eftertragtede Wiinbladdesign i dag er løgkrukken.

Wiinblads seneste lancering

Oprindeligt er løgkrukken en af køkkenets oversete hverdagshelte, der holder lyset ude og bevarer grøntsagen frisk, men i Wiinblads fortolkning inviterer løgkrukken til helt andre ophøjede formål med sin slanke, orientalske hals og kunstfærdige udsmykning, der har gjort den til et eftertragtet samlerobjekt.

Med det for øje lancerer Bjørn Wiinblad Denmark nu et alternativt bud på lyslygten anno 2018, der tager afsæt i løgkrukkens arketypiske formsprog, men stik imod det originale formål fylder omgivelserne med lys gennem fint udskårne blomsterrelieffer.

Læs også: Store vinduer

Løgkrukke med lys

Fyldt med lys og ikke løg

Det ligner bogstavelig talt en lys ide at konvertere Wiinblads ikoniske lågkrukker til lanterner – og Wiinblad ville uden tvivl have bifaldet det. Selv holdt han ofte middagsselskab kun i skæret fra levende lys, og med forårets nye lygtedesign er der rig mulighed for at lyse både inde- og uderummet op. Lyslygterne findes nemlig i to forskellige størrelser til hhv. bloklys og fyrfadslys og er oplagte at samle i dekorative klynger, der sender lysstrålerne ud i rummet som en hyggelig aura.

Den største lyslygte består af to dele, hvor toppen løftes af, når bloklyset skal tændes og både den lille og den store ”løg-lygte” er dekoreret med grå blomstermotiver og udskårne, stiliserede blomster, der gør designet moderne og grafisk.

Til forårets florale lysfest hører desuden endnu en lille nyhed – Flowerhead Fyrfadsstage. Flowerhead-designet findes i to forskellige udgaver og er ligesom sine søsterdesign overstrøet med huldekorationer af blomster og blade. Dekorationerne stammer fra Wiinblads karakteristiske illustrationer af kvinder med mandelformede øjne og fantasifulde, blomsterbesatte frisurer, og som en hyldest til Wiinblads signaturstreg er den mindste Flowerhead-stage udsmykket med et kvindeansigt, der smiler underfundigt, mens lyset og hyggen breder sig på bordet.

Et fad med forunderligheder

Bjørn Wiinblad Lyslygte i hvidt porcelæn med gråt motiv findes i to størrelser (H: 13 cm og 21 cm) og koster hhv. 199,95 og 399,95 kr. (vejl.)

Flowerhead Fyrfadsstage i hvidt porcelæn findes i to varianter, der begge koster 199,95 kr. (vejl.): Fyrfadsstage (Ø: 12 cm) med huldekoration udformet som blade- og blomsterhår.
Fyrfadsstage-sæt á to stk. (H: 5 cm) med huldekoration og bemalet, gråt kvindeansigt.

Nyhederne er i handlen fra primo marts.

Læs også: Hvad betyder belysning for sundhed og velvære i boligen?

Den hvide porcelæns løgkrukke