Pendel fra DybergLarsen er made-in-Denmark på alle måder

Inspireret af de klassiske papirpynt-kotilloner og kendte geometriske former lancerer DybergLarsen en ny elegant pendel, hvis svungne flet fordeler lyset perfekt i rummet og giver en hyggelig atmosfære.

Det bliver ikke meget mere dansk. DybergLarsens nye TORUS-pendel er ikke bare designet af danske Frank Kerdil, men også ”Made in Denmark”. Lampen er flettet i egen produktion og udformet i hvid Polypropylen, der giver et elegant look kombineret med rosetten, der fås i enten hvid, krom eller mat messing.

Læs også: Pas godt på dit læder

Det stringente og papirlette design appellerer til lange hyggelige stunder i lampens skær. TORUS er særlig velegnet til at hænge over spisebordet, hvor den giver et både behageligt og stemningsfuldt brugslys. Alternativt fungerer TORUS også godt i boligens mørke hjørner eller over køkken- eller skrivebordet, hvor der er brug for et lyspunkt, som både er dekorativt og funktionelt.

TORUS (H: 25 cm, Ø: 40 cm) er i handlen fra april 2017. Vejl. pris: kr. 1499

Nærmeste forhandler anvises hos DybergLarsen på tlf. 64 48 14 74

Læs også: 5 hotte hits til dit hjemmespa

Pendel set fra oven

Tekst  DybergLarsen / Geelmuyden Kiese

Foto  DybergLarsen