Vi har forøget familien og efter vores trip trap barnestol har været brugt til 3 børn, er de efterhånden godt brugte. Vi syntes de trængte til at blive shinet op, nu hvor Hodja skulle bruge dem. Vi valgte at male dem lysgrå fordi vi gerne ville have, at de fremstod lidt lettere, istedet for sorte som de var.

Barnestol

Jeg har spraymalet stolene og da jeg siden jeg var 12 år, har malet graffiti – har jeg en god ide om hvordan det skal gøres, for at blive lige som hos en rigtig lakerer.

Først vasker jeg lige stolen i grundrens og når den er tør, skiller jeg den ad. Derefter sliber jeg med sandpapir korn180. Der skal bare slibes, så stolen bliver mat i overfladen, man skal ikke tage alt for hårdt fat.

Barnestol

Læs også: En funktionel reol til værkstedet: Dunk-reolen

Tør stolen af for slibestøv. Så er du klar til at male;
Læg alle delene ud på et plant underlag. Giv det første lag på den side der vender opad. Første lag sprayes med en afstand på ca. 30-35 cm fra dåse til overflade.

Godt 5 min efter mens malingen stadig er våd giver jeg næste lag. Det er nemt at se om det bliver godt. Bliv forsigtigt ved med at male, til alle matte steder er væk. Pas på ikke at malingen begynder at løbe ned ad siderne på de forskelige dele. Bliver det mat, er der ikke kommet nok maling på (gælder selvfølgelig ikke, hvis du maler med en mat maling).

Med denne teknik, finder du hurtigt ud af, hvordan det skal gøres, for at det bliver flot at se på.

Barnestol

Udover ny maling, har min kone Helene også syet et nyt hyndesæt til den ene af stolene. Hun syede det udfra en gammel hynde vi havde. Hvis ikke man har en gammel hynde, kan kan mønsteret til trip trap hyndesættet købes til ca. 20 kr i stof og stil. Stoffet til hyndesættet er også købt i stof og stil. Malingen er købt hos runforcover.dk

God fornøjelse her fra

Læs også: En selvvander til blomster og Chili

Barnestol med hynde

gordetselv

Gør-det-selv bloggen med Joen Slyngborg Myrtue

“Er der noget, jeg elsker, er det at bygge ting ud af genbrug. Hver gang jeg er på genbrugspladsen for at aflevere noget, kommer jeg hjem med noget nyt … Jeg bygger drivhus, river badeværelsesgulvet op, sætter højbedet op på taget, opfinder et selvvanderanlæg og den slags. Og så er jeg grafisk designer. Jeg er 32 år, bor sammen med min kone Helene og vores tre børn, Karla 9, Sonja 6 og Orla på 3. Vi bor i et helt normalt parcelhus, på en helt normal villavej :-)”