Sådan skal dit hjem se ud i 2018 – se de nye boligtrends

Et nyt år betyder også nye boligtrends

Er du i tvivl om, hvordan du bør indrette dit hjem i bedste 2018-stil? Så kan du her blive klogere på det kommende års hotteste boligtendenser.  

For de fleste betyder et nyt år en ny start. Det kan være, at du langt om længe skal have brugt det fitnesskort, der har ligget og samlet støv sidste år, eller måske skal du endelig have malet terrassen. Men for mange betyder det også, at det er tid til at udskifte boligens interiør og give hjemmet et frisk pust. Du kan her blive klogere på, hvilke trends, der kommer til at præge boligindretningen det kommende år.

Læs også: Inspiration til lille makeover eller stor ombygning af terrassen

 

Væk med det hvide

Den nordiske stil, som længe har præget boligindretningen, er nået til et vendepunkt. I mange år skulle alt være hvidt med glatte overflader, men flere begynder efterhånden at anvende farver og anderledes materialer i deres indretning. Inddragelse af forskellige farver passer perfekt til forårets snarlige ankomst og vil give de fleste boliger et frisk pust.

Hos dørproducenten SWEDOOR mærker man ligeledes en stigende interesse for friske farver og alternative overflader: – Vi oplever lige nu, at danskerne i stigende grad får øjnene op for andre farver end hvid. En dør i en iøjnefaldende farve kan give boligindretningen kant og sørge for, at man skiller sig ud fra naboen. Vi oplever også en stor interesse for døre i tredimensionelt mønster, som især taler til den moderne forbruger, der ikke er bange for at afprøve nye løsninger, lyder det fra Peter Sejling, der er salgsdirektør i Nordeuropa hos SWEDOOR Danmark.

Frække farver på dørene

Stærke statements

2018 bliver også året, hvor stærke statements i højere grad vil præge boligindretningen. Danskerne bliver fortsat mere modige med deres indretningsvalg, og ligesom boligejere begynder at integrere flere farver, vil man også opleve flere skæve tiltag i hjemmet, der skal skabe visuel sammenhængskraft.

De sidste mange år har det været populært at skabe rumeffekt med en billedvæg, grafiske plakater eller citater i forskellige sammenhænge. I 2018 vil vi i højere grad opleve større dekorationsstatements. Det kan være ét stort kunstværk på væggen, et skævt møbel der tiltrækker opmærksomhed eller en dør med et anderledes mønster.

Læs også: Få styr på din belysning

Tavledør

Glas

De sidste par år har keramik været en af de helt store boligtrends. I 2017 begyndte glas dog også at vinde indpas, og denne tendens fortsætter i 2018. Glas giver lys og lethed til boligindretningen og kan let kombineres med andre boligtrends.

– Det kommer ikke som nogen overraskelse, at mange danskerne vælger at indrette med glas. Vi ser samme tendens inden for døre, hvor mange vælger at integrere glasdøre for at skabe sammenhæng mellem boligens rum og samtidig bevare et stilsikkert og rent udtryk, lyder det fra Peter Sejling.

Boligtrends 2018

Personlighed

Sidst men ikke mindst, så vil 2018 sandsynligvis være året, hvor flere vælger at personliggøre deres hjem. Det skaber en ekstra hjemlig følelse og giver samtidig muligheden for at skille sig ud fra mængden. Mange vælger at integrere unikke genbrugsfund, arvestykker eller sjove kunstværker for at udtrykke deres personlige stil gennem deres boligindretning.

Læs også: 7 tips til den perfekte indretning af terrassen

Tekst  Kathrine Kanne, Publicity for Swedoor

Foto  Kathrine Kanne, Publicity for Swedoor