Slut på forårsturen til de franske loppemarkeder

Turen er ved at gå på hæld…som man siger. Og held, det har jeg faktisk haft. Da jeg gled på en våd trætrappe kom jeg KUN lettere til skade, vejret ændrede sig undervejs til fuld sol og 25 grader, og på nær fra højre forlygte, som pludselig besluttede sig for at strejke, har den kongeblå Toyota kørt som en drøm. Det vigtigste har selvfølgelig været alle de dejlige loppeting jeg har haft held med at finde. Jeg glæder mig vildt til at få dem pakket ud hjemme i butikken.

tårn v. loppe

Og så er der alle de ting, jeg tager for givet på disse Frankrigsture; at alle mine indkøb kan være i bilen (jeg er eminent til at pakke, hvis jeg selv skal sige det….og det skal man jo nogen gange!), at rosevinen er frisk og kølig, at maden smager skønt, at jeg trods masser af snøvleri får lært nye franske gloser, og at jeg får nye franske ’venner’. Jeg elsker at man med nogle få franske (og tyske) høflighedsfraser og en masse nysgerrighed kan møde søde mennesker og få nogle sjove snakke. Mine værtsfolk er også denne gang, superflinke og hjælpsomme.

Læs også: At være indehaver af en genbrugsbutik

I dag var jeg på to loppemarkeder. Først et lille i Norbois, som ligger lige rundt om hjørnet fra hvor vi bor. Dejlig tæt på, så jeg kunne komme hjem med frisk morgenbrød førend den næste tur begyndte. Norbois ligger på en skråning i starten af Vogeserbjergene og det var et held at jeg havde min ’farmorindkøbsvogn’ med, for jeg fandt selvfølgelig et klapbord med det skønneste 50’er motiv og endnu et vinplukkerkar. Folk grinede og heppede da jeg masede mig forbi dem op gennem gaderne, flere gange denne morgen.

Det næste loppemarked lå ved Colmar. Oh my god, det var stort. Jeg blev heldigvis sat af ved indgangen, og kunne så systematisk gå alle gaderne igennem. Det er sket før at jeg er faret vild på et marked. Drønsurt at slæbe tunge indkøb rundt i ring.

loppejagt

På en stand fandt jeg et gammelt porcelænsfad. Det var så flot og unikt, at jeg næsten tabte pusten. ’Hallo hallo, hvem ejer boden her og hvad koster dette fad?’ Jeg var helt oppe på dupperne for at få fat i ejeren. Det var en ældre herrer som var meget øm over fadet, da det havde tilhørt hans bedsteforældre. Jeg tror kun jeg fik lov til at købe det, fordi jeg var så begejstret over hvor fint det var. Jeg nænnede selvfølgelig ikke at fortælle ham, at det skulle sælges videre.

Nu skal du ikke tro at sådan en indkøbstur er lutter lagkage, læs: jagten på det gode loppefund. Meget tid er gået med planlægning, udpakning, rengøring, fotografering og reklamering på nettet. Og så til allersidst, pakning af bilen. Heldigvis har ’pauserne’ været fyldt med ture mellem vinranker og besøg på hyggelige spisesteder.

Læs også: At være indehaver af en genbrugsbutik

Rod i køkken

nedpakning

Turen hjem gik fint, med den obligatoriske wienerschnitzel i Tyskland, og hjemme i butikken kom varerne hurtigt på hylderne. Både gamle og nye kunder kom forbi de første dage, og hvis du har lyst, kan du se alle mine indkøbte varer på min hjemmeside.

vare 1

vare 4

vare 3[2]

Læs også: Ny dansk app gør det let at finde loppemarkeder og genbrug.

antikbloggen

Antikbloggen med Maria Blok Hansen

“Når jeg holder ind for at besøge et stort livligt loppemarked i Frankrig føles det som om jeg har verdens bedste job. Og efter mange års indkøbsture i Frankrig, er min butik i dag fyldt med alskens unikke, spændende og smukke ting. Jeg elsker at finde ting som kan give et rum personlighed. Vi kender Maria fra udsendelserne “Skattejægerne” på DR1. Til daglig driver hun butikken Tidens Ting – genbrug og fransk Brocante i Vanløse.