Smukke nye knager med proptrækker-look

Skal indretningen sidde lige i skabet, kan selv de mindste detaljer i hjemmet være med til at fuldende husets helhed.

Designer duoen Böttcher og Kayser har sammen med RIG-TIG udviklet en ny knage-serie ved navn HANG-IT, inspireret af gammeldags proptrækkere, og de passer perfekt ind i huset med den moderne indretning.

Læs også: En tur i skoven med Kählers nye Ahlmann serie

Knagernes geometriske design er flot både som en enkeltstående knage eller i en gruppe af flere, og formen sikrer et godt greb i det, der hænger på knagen.

Derfor egner de sig perfekt til både viskestykkerne i køkkenet, håndklæderne på badeværelset, til overtøjet i entreen eller på børneværelset til for eksempel skoletaske eller sportstasken.

De lækre knager fås hos RIG-TIG i farverne, som vist på billederne. De sælges i sæt af to med en vejledende pris på 99,95 kr.

Rare at røre ved

Knagerne er fremstillet af plastik, der er belagt med en mat, blød silikone så de er behagelige at røre ved.

Målet med knagerne var at skabe produkter uden overflødige detaljer, som ville passe ind i de fleste hjem, men stadig skilte sig ud.

Læs også: Arbejdsbord af affald til Chili Klaus

Tekst  Nicole Hardt

Foto  RIG-TIG