Spændende LE KLINT nyheder kick-starter 75 års jubilæet

Ny lampeserie ARC kick-starter 75 års jubilæet for Le Klint

Designerne har kombineret LE KLINTs klassiske materiale med sort eg, for at opnå et moderne twist af den traditionelle Le Klint lampe.

ARC skærmen er lavet i samme materiale som de håndfoldede skærme, men den nye serie bygger på princippet om to identisk formede skaller, der er sat sammen med et egefinérbånd udenom.

Læs også: Inspiration fra designmessen Formland

 

Flere muligheder

Den nye lampeserie, der er designet af Nanna Neergaard og Marie Hesseldahl (tilsammen Manér Studio), består af bordlampe, pendel, gulvlampe og en væglampe. Alle er i identisk design.

Bordlampe fra LE KLINT

De to designere siger selv om den nye serie at: “Det var en afgørende faktor for os at skabe en vis genkendelighed men samtidig også tilføre en ny og yngre dimension til LE KLINTs nye lampeserie. Vi ønskede at tage afsæt i LE KLINTs fantastiske designarv og valgte at tilføje en ny og yngre dimension til den traditionelle foldeskærm. Vi elsker den måde plisséerne bryder lyset på, så det skiftesvis i formen er diffuseret og koncentreret. Vi ønskede også at bringe disse kvaliteter ind i vores kollektion i en nyfolkning af den foldede skærm. Inspireret af de ikoniske buer i Grundtvigskirken tegnet af P.V. Jensen-Klint, har ARC således fået sine buede linjer”.

Væglampe fra LE KLINT

Den nye lampeserie findes i følgende modeller og priser:

ARC Pendel – Model 187M hvid skærm/sort eg

Dimensioner: H 27 cm, B 23 cm, Ø 15 cm

 

Vejl. Udsalgspris kr. 2.495,-

ARC Multilampe – Model 188S hvid skærm/sort eg. Inkl. knage til ophæng

Dimensioner: H 32 cm, B 19 cm, Ø 11 cm

 

Vejl. Udsalgspris kr. 2.995,-

ARC Standerlampe – Model 387 hvid skærm/sort eg/sort stål

H 142 cm, B 55 cm, Fod Ø 28 cm.

 

Vejl. udsalgspris: Kr. 4.495,-

ARC Bordlampe – Model 388 hvid skærm/sort eg

Dimensioner: H 40 cm, B 19 cm, Ø 11 cm.

 

Vejl. udsalgspris: Kr. 2.995,-

Serien kan købes hos autoriserede forhandlere.

Læs også: En møbelsnedker og hans glæde ved at skabe

Den nye serie fra Le Klint

Kilde: LE KLINT