Tapettrenden går i retning af nye forfinede elementer fra vilde dyr, fugle, fjer, til sommerfugle, planter og træer i rolige, mættede farver.

Skrappe kulører og fantasimønstre skal man lede lidt længere efter.

Motiverne på de nye tapeter følger linjen fra tidligere år, hvor naturen er i højsædet. Botaniske mønstre, dyre- og lerprints, havbund og anden natur.

Tapet med sommerfugle

“Butterflies” fra Flüggers Botanic Garden-serie er designet af Helene Blanche. Fås med fem forskellige bundfarver

Det er motiverne på den kommende tids tapeter til stuer og andre rum. Der vil også komme ensfarvede tapeter frem med overflade a la tekstil, som passer til de mange polstrede møbler i boligindretningen, forklarer PR-manager for Flügger Farver Lone Bjørslev Kisbye. “Vi vil ikke bare have flade, glatte vægge, men søger at videreføre teksturen fra stoffer og polstringer til andre overflader for at skabe et særligt liv”.

Og om farverne i den kommende kollektion tilføjer hun: “De er alt andet end krasse. I de lyse pasteller er der støvede gråtoner, og i de dybe farver som blomme, mørkeblå, flaskegrøn, støvet lyserød og pudder findes et sort skær.” Stof, sten og skind

Læs også: Designklassikere

Ifølge Karen-Lise Yde Knudsen fra Tapet-Café i Gentofte er tapeter, som ligner håndtrykte også i vælten lige nu. De trykkes på struktureret papir, som giver fornemmelse af tekstil på væggen. Firmaet oplever, at kunderne er blevet mere modige i boligindretningen og bruger tapet som en integreret del af rummet – til at tapetsere alle vægge og ikke kun en enkelt. “Trenden er udtryk for vores trang til at være originale, skille os ud og vise vores personlighed ved de valg, vi træffer”, mener Karen- Lise Yde Knudsen og fortsætter: “Den økonomiske krise har sat aftryk ved, at vi foretager et bevidst valg og køber noget særligt. Hellere ét fantastisk tapet end flere anonyme”.

Naturprint

Natur, grene og sten hører til den nye trend, der trækker naturen ind i stuen. Fra tapetserien “Botanic Garden”

Ifølge indretningsarkitekt Trine Boelskifte, som importerer tapeter fra tyske Elli Pop m.fl. og indretter hjem og firmaer for kunder, er det nye i tapetverdenen ikke så meget designs, men mere firmaernes arbejde med materialer og overflader.

Det kan være overflader, der føles som stof, skind eller sten og vinyltapet som i stigende grad bruges i vådrum. “Vinyltapet med overflade blandt andet som små mosaikker indretter jeg ofte med på områder over køkkenbord og i badeværelset uden for bruserummet. Det er nemlig praktisk vaskbart og et spændende og levende alternativ til fliser og klinker”, forklarer hun.

Tapet kan bruges til flere andre formål end at klistre på vægge

Et spændende, anderledes, kulørt, smukt eller vildt tapetdesign kan beklæde en dør eller dekorere fronten på et klædeskab.

Et loft med tapet kan give en anderledes rumfornemmelse og bidrage til en særlig stemning og oplevelse.

En rest tapet kan give nyt liv på bagpladen af nogle bogkasser eller en reol eller oven på en ældre, slidt kommode. Oven på tapetet kan lakeres for at beskytte, eller man kan få en glaseller akrylplade skåret til at lægge oven på tapetklædt kommode, skænk eller bord.

Tapet kan også give nyt look til en ramme omkring et spejl eller maleri, på en serveringsbakke eller på kasser med låg til opbevaring.

Læs også: God belysning i hjemmet

Dekoration med historie

Tapet kommer af tysk ”tapete”, latin ”tapetia” (vægtæppe) samt græsk ”tapes” (tæppe).

De ældste tapeter var vævede vægtæpper, der ved festlige lejligheder blev ophængt hos adel og storbønder. Motiver var af høj kunstnerisk standard med ornamenter, dyr og figurer. De kunne også være broderede som det velbevarede Bayeux-tapet fra 1100-tallet, der i indfarvet uldtråd på hørlærred skildrer normannernes erobring af England ved Slaget ved Hastings i 1066.

Senere fremkom tapeter af gyldenlæder (svinehud) i præget mønster, bemalet og forgyldt eller forsølvet. Gyldenlæder blev især brugt i 1600-og 1700-tallet, da elitens boliger blev mere komfortable. Fra samme tid kendes vævede tapetstykker af lærred, bast eller voksdug.

Se galleriet: Dyr på væggene

I 1700-tallet opstod mange slags stoftapeter af bl.a. velour og silke, og i slutningen af 1700-tallet kom de første papirtapeter, som senere blev produceret i endeløse baner af industrien. I første halvdel af 1800-tallet blev panoramatapeter populære. Her forestillede flere sidestillede baner tilsammen et landskab eller udsigt.

Midt i 1800-tallet blev mønstre almindelige, og sidst i 1800-tallet kom det især i Frankrig på mode at fremstille klassiske scenerier malet på papir. I sidste del af 1800-tallet skabte briten William Morris en række farvemættede, ornamentale, botaniske tapeter.

Sidst i 1900-tallet fremstilledes et stort udvalg af tapeter, herunder hessian, savsmuldstapet og glasfiber tænkt som grundlag for maling. Siden har tapet fået et kraftigt comeback og er blevet nyudviklet som design.

Kilde: www.denstoredanske.dk

Tekst  Mette Andersen

Foto  Flügger Farver, Flauenskjold, Trine Boelskifte