Træk naturen ind i boligen med lamper

Nogle gange skal der ikke meget til for at give hjemmet en naturlig makeover. Med disse lamper i naturlige materialer kan du let trække naturen med ind i din boligindretning.

Hvis du savner at føle dig i et med naturen til daglig, kan det være god idé at tænke naturen med, når du indretter dit hjem. Om du er til den lyse, nordiske stil eller en mere farveglad indretning, kan du nemlig få glæde af at indrette med naturlige materialer – som for eksempel sten. 

Der er nemlig ingen sten, der er ens, og hvis du både vil tilføre natur og unikke detaljer til dit hjem, kan du hos den danske virksomhed HH Lux Design finde danske, håndlavede lamper i granit- og natursten. Her er hver enkelt sten, der er brugt til lamperne håndplukket i naturen. Derfor er heller ikke to lamper ens.

Det danske landskab skal indendørs

Skaberne af lamperne er ægteparret Helle Haslund Hollen og Visti Hollen, der begge har en passion indenfor granit- og natursten. De  vil bruge naturens materialer til at skabe moderne interiør, og derfor er lamperne holdt i et klassisk og tidsløst design, der passer til den nordiske stil.

Læs også: Ny stilfuld og svævende lampe

Lamperne findes i forskellige størrelser og former, men fælles for dem alle er, at de er lavet af stenstykker, der på fin vis er sat oven på hinanden. Det giver et både sjovt og stilfuldt udtryk, der kan give liv til den moderne boligindretning. Samtidig kan det være med til at trække det danske landskab med indenfor.

Granit- og naturstenene er udvalgt hos danske forhandlere, og alle lamperne fra HH Lux Design er dansk produceret. De fås både som standerlampe, bordlampe og læselampe. Vejledende priser fra 2.875 kroner. 

Tip

Hvis du ønsker at bringe mere af naturens indendørs, er det en god idé at lade forskellige sorter af træ og naturlige materialer som sten og metal være et gennemgående element i indretningen. Suppler med uld og skønne, bløde tekstiler, der også er med til at skrue op for hyggen.

Læs også: Verdens bedste varmelampe

Tekst  Nanna Danborg-Aamand

Foto  HH Lux Design