Vores danske hjem

Sådan kom vores danske hjem til at se ud som de gør i dag.

1850

De rige danskere bygger palæer med store parker lige uden for byerne. De slipper væk fra arbejderne og de dårlige sanitære forhold i byen og får et smukt hjem at vise frem.

1900

Den højere middelklasse bygger murermester og patriciervillaer.

1950

Parcelhuset vinder frem i efterkrigstiden. Middelklassen får råd til at flytte væk fra de små lejligheder og ud i grønne områder.

1960

Det nye TV samler familien i stuen, og børnene begynder at indtage hele huset. Kvinderne kommer ud på arbejdsmarkedet, og de penge, de tjener, bliver brugt på hjemmet, hvor arkitekttegnede møbler er et hit.

1970

Oliekrisen sætter sit præg på både samfundet og indretningen af danskernes huse, og det fortsætter faktisk op i 1980´erne. Hvis der bruges penge på hjemmet, er det til at isolere.

Læs også: Græskar – verdens største bær

1980

Vi puster ud oven på den store energiregning. Mange huse kommer på tvangsauktion, og nybyggeriet går i stå. Der er ikke råd til fornyelser i hjemmet.

1990

kea og Ilva gør sit indtog. Hvidt i utallige nuancer dominerer væggene i både små og store hjem, og derfor behøver vi farver i form af nips og pyntepuder. De billigere butikker betyder hurtigere udskiftning af møbler og småting.

2000

Huspriserne stiger, så vi får råd til de gamle klassikere igen. Men nu står de side om side med personligt nips og billige kopier.

2010

Den personlige fortælling er det vigtigste i huset. Du kan ikke købe dig til færdige løsninger, og det er vigtigere, at du har en familie, der trives, end at du har en smuk stue at vise frem. Alt er tilladt, så længe det har et personligt aftryk.

Læs også: Korsbæk på Bakken