Dette er en sponsoreret artikel fra CBI DANMARK A/S

Din bolig bliver mere værd med den rigtige isolering

Husk at du også i 2016 kan få håndværkerfradrag, når du isolerer dit hus. Ligeledes kan du få energitilskud. Husk at tilskuddet skal søges, inden isoleringsarbejdet går i gang!


Undersøgelser viser, at energirenovering kan øge salgsprisen på din bolig – udover at du sparer penge på varmeregningen

Udover besparelse og værdiforøgelse vil du også opleve en række andre fordele ved at isolere dit hus. En energioptimering vil sørge for, at det er slut med at skrue op for radiatorerne, sidde i træk op ad en kold og utæt ydermur samt minimere støjgener udefra. 

Læs også: Lene Beier om sit store byggeprojekt

Hvor og hvordan anvendes papirisolering?

Papirisolering anvendes primært på lofter, i hulmure/vægge, i etageadskillelser og i skillevægge. Det blæses ind af en fagmand via en maskine med en høj indblæsningsevne. På den måde sikres, at papirisoleringen når ud i selv de yderste sprækker og revner og lægger sig på den mest optimale måde, så man undgår kuldebroer og lignende uhensigtsmæssigheder.

Rikke og Johnny Feldborg Fisker har fået deres hus i Randers isoleret med Isocell papirisolering

Isoleringen har gjort en stor forskel for os. Det har givet langt bedre indeklima og komfort” fortæller Johnny og hustruen Rikke fortsætter ”Og så har vi allerede sparet penge på den første varmeregning efter isoleringen”. ”Samtidigt er det en rigtig rar tanke, at man har gjort noget godt for miljøet ved at efterisolere huset. Papirisolering er jo egentligt gamle aviser, og det giver en god følelse at genbruge og samtidigt bidrage til at nedbringe CO2 udledningen, når huset er ordentligt isoleret” afslutter parret smilende.

Rikke og Johnny Feldborg Fisker

Loft- og hulmursisolering

Ved loftsisolering blæses isoleringsmaterialet løst ud på loftet. Ligger der allerede isolering i forvejen, blæses der papirisolering oven på den eksisterende isolering. Således bliver revner og sprækker i den eksisterende isolering fyldt op og dækket af det nye lag Isocell. Dette er en yderst effektiv måde at fjerne kuldebroer, som er årsagen til varmetab.

Læs også: Fra menighedshus til moderne familiebolig

Ved hulrum, hvor der er eksisterende isolering anvender man Isocell papirisolering. Når papiruld indblæses i en hulmur, vil den gamle isolering blive presset op af bagvæggen og hulrummet foran bliver fyldt ud med papirisolering, og derved sikres en effektiv isolering, som kommer ud i alle hjørner og krinkelkroge af ydervæggen. Der indblæses fra flere forskellige steder på facaden, så der sikres, at hele hulmuren er fyldt ud med isolering. Hullerne lukkes igen med en matchende fuge, eller også males der over den mismatchende fugefarve. Ved facader der viser tegn på utætheder såsom fuger m.m. anvendes der IsoPearl Grey (EPS) som isolering.

Isolering i loft

Hold kulden ude om vinteren og varmen ude om sommeren

Du vil kunne mærke det om sommeren, da fibrene placeres tæt, så luft ikke kan trænge igennem. Når luft ikke kan trænge igennem, kan varme heller ikke. Du vil også mærke det om vinteren, da varmekapaciteten i fibrene er meget høj, og holder derfor effektivt på varmen om vinteren. Samtidigt efterlader papirisolering ingen kuldebroer, da det slutter sig tæt om alle rør og lignende.

Et korrekt isoleret hus sørger derfor for at holde kulden ude om vinteren og varmen ude om sommeren.

Landsdækkende netværk af +Partner isolatører

Du kan læse meget mere om papirisolering på www.cbidanmark.dk, og du kan også kigge ind på vores Facebook side. Vi har +Partner isolatører over hele Danmark, som er klar til at rådgive dig om dit isoleringsprojekt. Vore +Partnere er alle sammen en del af vores bæredygtige samarbejde, som betyder høj service, kvalitetsbevidste certificerede isolatører og konkurrencedygtige vilkår.

Læs også: Energiselskabernes tilskudsordning bruges ikke nok