Køkkenlemmen – hvor blev den af?

Køkkenlemmen eller gennemrækningsskabet mellem køkken og spisestue ’afløste’ tjenestepigen i flere hjem i mellemkrigstiden. Læs, hvad køkkenlemmen blev brugt til, og hvorfor den blev skrottet.

Det var den sociale bevidsthed og fagforeningernes arbejde med de deraf stigende lønninger til tjenestepiger og hushjælp, der satte skub i udviklingen af køkkenlemmen. Et lille skydevindue mellem køkken og spisestue eller et gennemrækningsskab, som kunne åbnes både fra køkken og spisestue.

Læs også: I dette rum vil danskerne nødigst have sex

– Man havde været vant til at have køkkenelevatorer eller tjenestepiger, der kunne løbe fra køkkenet i boligens bagerste eller nederste del og op i de fine stuer med maden. Men da hushjælp i mellemkrigstiden blev meget dyrt, overtog husmoderen i større grad madlavningen, og køkkenerne bevægede sig tættere på stuerne.

– Og så var var køkkenlemmen en del af husmoderens løsning til at holde på formerne og sikre, at madlavningen var afskærmet fra spisestuen, men at man samtidig meget nemt og praktisk kunne få maden bragt ind i de rum, den skulle serveres i, fortæller Hans-Christian Jensen, viceinstitutleder og lektor ved Institut for Design og Kommunikation, Syddansk Universitet.

LÆS OGSÅ: Vasketøjsskakten – hvor blev den af?

Hurtig servering gennem køkkenlemmen

Også i bogen ”Design: Køkkenet”, kan man læse, hvordan 1920’erne og 1930’erne var en opbrudstid i køkkenets indretning. Fra at have været enten tjenestepigens mørke køkken eller et smukt udstillingskøkken, blev køkkenet et praktisk rum med rationalitet og hygiejne i centrum.

Fx var køkkenet i prøvehuset Haus am Horn fra Bauhaus-arkitektskolen i Weimar i 1923 et eksempel på, hvordan køkkenet blev indrettet småt, enkelt og med et L-formet køkkenbord under vinduet, og mad, service og køkkengrej gemt væk i skabe. Her passede det også fint ind med en køkkenlem, hvor den færdiganrettede mad hurtigt kunne blive transporteret ind til den sultne familie eller gæsterne.

LÆS OGSÅ: Bolius viser dig hvordan du indretter du køkkenet praktisk

Køkkenlem er veget for lys og plads

Ifølge arkitekt Thomas Hjort fra m4 Arkitekter fortsatte trenden med køkkenlemmen eller gennemrækningsskab et godt stykke op i 1950’erne.

– Vi ser dem ofte i 1950’er-køkkener – især i lidt større villaer. Men når folk skal i gang med at renovere og ombygge køkkenet, er det meget få, der gerne vil bevare dem, forklarer han.

Læs også: Danmarks grimmeste køkken

For selv om det kan opleves som praktisk, at du kan sætte tallerkenerne ind i et mellemskab eller igennem en låge og tage dem ud på den anden side, strander det hele ofte på, at lemmen eller skabet tager lys og udsigt.

– Fra 1960’erne og opefter har flere og flere jo ønsket sig køkken-alrum, og folk vil have plads og dagslys i køkkenet. Det spærrer køkkenlemmen for, og så ryger den i svinget, siger Thomas Hjort.

LÆS OGSÅ: Makeover til dit køkken

køkkenlem

Arkitekt Edvard Heiberg tegnede Nordens første funkisvilla i Lyngby i 1924. I køkkenet var der både en lem, hvor rent service blev sat ud til spisepladsen, og en luge, hvor beskidt service blev sat efter måltidet. Foto: Realdania Byg

køkkenlem

Sådan kunne en køkkenlem mellem køkken og spisestue også se ud. Foto: Thomas Hjort, m4 Arkitekter

Køkkenlem og gennemrækningsskab har fået ny funktion

Køkkenlemmen er måske passé i private boliger, men den lever stadig i nogle kantiner. Og gennemrækningsskabet har fået en ny funktion på laboratorier eller operationsstuer, hvor man meget sterilt skal overlevere prøver eller redskaber mellem 2 rum.

Gennemrækningsskabe bruges ofte i plejesektoren. Fx på Plejecenter Fjordstjernen i Holbæk, hvor der er indrettet gennemrækningsskabe i forbindelse med badeværelserne, så plejepersonalet kan åbne dem fra begge sider. Og i OK-huset Lotte på Frederiksberg, hvor der i forbindelse med de enkelte værelser er etableret et gennemrækningsskab ud til gangen, som bruges til alt fra beboernes post til det nyvaskede sengetøj.

Kilder:
delektor.dk/glas/skabe, buch-holm.dk og byggeplads.dk