Dette er en sponsoreret artikel fra Aubo Køkken & Bad

Natur og bæredygtighed er nøgleordene i det moderne køkken

Det er ikke altid sort/hvidt, når man skal kategorisere trenden inden for køkkener

For nøjagtig som med mode, mad og andet i vores samfund er den foretrukne stil omskiftelig. I de seneste mange år har det været mere reglen end undtagelsen, at nye køkkener skulle være kliniske og minimalistiske – ofte udtrykt i hvid højglans.

Men de kridhvide køkkener forekommer ikke i nær så stort omfang længere. Det skyldes kundernes efterspørgsel på en mere personlig stil, der skiller sig ud fra mængden. En stil, der skaber en særlig atmosfære og varme, og som i højere grad udfordrer frem for at levere det forventelige. Det gælder både farven på køkkenfronten samt materialevalget, som i høj grad indikerer et skred inden for køkken-trends i de kommende år.

Farver fra hele paletten

I de senere år har mange betragtet køkkenet mere som et udstillingslokale end et egentligt produktionsrum. Det forklarer meget godt de skarpe linjer og de hvide, blankpolerede fronter, som befinder sig i et utal af nyere boliger i dag. Denne stil er elegant og stilren, men også en smule ufarlig forstået på den måde, at den ikke stikker i flere retninger. Det billede bliver der med al sandsynlighed ændret på i de kommende år, hvor flere og flere efterspørger mere farverige køkkener. Specielt de mørke og varme farver ventes at gøre et massivt indtog, hvor blandt andet forskellige nuancer af grå samt de cremede toner vil være dominerende.

Foruden selve farvevalget vil vi fremover se mange eksempler på køkkener, der er farvekombinerede. Hvor fronterne ikke er ensfarvede, men mere et samsurium af forskellige farver, der skaber mere personlige og dynamiske køkkener. Derudover bliver forbrugerne også mere modige, når det kommer til farve og materiale på bordpladen og ikke mindst beslagene på lågerne.

Naturen bydes indenfor

Netop valg af materialer til køkkenet er også i udvikling. Den altoverskyggende tendens er, at naturen i stigende grad bliver inviteret ind i køkkenet. Det vil altså sige, at der er stor efterspørgsel på rå og rustikke naturmaterialer som blandt andet beton, marmor, terrazzo og andre materialer i natursten. Det skaber et mere upoleret udtryk og får ligeledes køkkenet til at ligne det rum, som det oprindeligt er – nemlig et produktionsrum med plads til at skære, stege og snitte.

Også når det kommer til materialer, bliver det endnu mere populært at kombinere frem for at have en fuldstændig strømlinet stil. Her bliver i særdeleshed træ et mere og mere populært valg, fordi det skaber en helt særlig varme. Når det kombineres med eksempelvis beton, får man en interessant kombination af retro og det industrielle.

Der hersker dog ingen tvivl om, at træ i forskellige varianter og nuancer får det helt store gennembrud i de danske køkkener. Et eksempel på dette er AUBOs nye Oak Line-serie, der forener det finurlige og elegante fra Italien med det solide og driftssikre håndværk fra Vestjylland. Oak Line er en hyldest til egetræet og alle dets unikke kendetegn, der opfylder alle de krav, som forbrugerne har til det moderne køkken. Det vil sige et personligt udtryk med muligheden for at kombinere de mørke farver med det cremede cafe-latte look. Hver eneste overflade af egetræ er naturens eget værk, men sammen danner det en unik enhed og et attraktivt farvespil.

Bæredygtige køkkener

Farver, materialer og indretning er afgørende elementer, når det moderne køkken skal sammensættes. Men det, man ikke lige kan se med det blotte øje, bliver også et vigtigt parameter i fremtiden. Et etisk og moralsk parameter. Vi kender det fra økologiske fødevarer, som ikke altid adskiller sig fra de konventionelle på overfladen. Alligevel køber flere og flere økologi, fordi vi dermed har samvittigheden på plads, når vi åbner gabet. Eksempelvis er buræggene for nyligt blevet fjernet fra hylderne i supermarkederne, hvilket er et meget godt bevis på, at forbrugerne i højere grad efterspørger produkter, der ikke alene er i god kvalitet, men som samtidig også repræsenterer moralsk ansvarlighed.

Da økologiske varer i midten af 80’erne så småt begyndte at dukke op på hylderne i supermarkedet, var det nok de færreste, der regnede med, at forbrugerne ville betale ekstra for at sikre sig, at produkterne var økologiske. Men som tiden er skredet frem, indtager økologiske varer en stadig mere dominerende del i de danske supermarkeder.

Økologi og bæredygtighed er dog ikke længere kun forbeholdt fødevarer – også inden for byggeri er bæredygtighed blevet fundamental. Ja selv inden for køkkener er der efterspørgsel på bæredygtighed. Det har man indset hos AUBO, der i de seneste par år har arbejdet hårdt på at udvikle produkter, der opfylder kravene til verdens ældste miljøcertificering, BREEAM. Det kan de nu som den eneste danske køkkenproducent bryste sig af, og håbet og forventningerne er, at den grønne profil også kan aflæses på bundlinjen. I hvert fald ses interessen både hos den enkelte forbruger, men også i diverse større byggerier, der fra starten har bæredygtighed med på plantegningen.

Bæredygtighed, varme farver, naturmaterialer og personlighed er med andre ord ingredienserne til den perfekte opskrift på det moderne køkken.