Undgå bakterier og gør madlavningen til en leg med disse 8 basale tips til rengøring, som du kan føre ud i livet helt uden dyre og skrappe rengøringsmidler.

Ville du ønske, at dit køkken altid var rent, ryddet og lige til at gå til, om opgaven så er at lave aftensmad til hele familien, spontant røre en kagedej sammen eller bare koge vand til en kop te? Så gør dig selv den tjeneste at indarbejde disse få, men effektive oprydnings-og rengøringsrutiner fra nogle af landets skarpeste rengøringseksperter.

Læs også: Er håndværkerfradraget en samfundsgavnlig gulerod eller hjælp til de rige?

1. Rent køkkenbord

Den vigtigste rutine omkring rengøring i køkkenet handler om oprydning og struktur. Sæt løbende råvarer i køleskabet og opvask i opvaskemaskinen (og vask det op i hånden, som ikke tåler maskine, herunder kødknive og træskærebrætter), tør bordet hurtigt af, når det er ryddet – så er du nået et langt stykke! Betragt køkkenet som en professionel arbejdsplads, hvor du rydder af og gør rent, så stedet er klar til næste gang, du eller andre skal lave mad derude.

470640749

2. Rene karklude

Det nytter ikke at tørre et køkkenbord med en beskidt karklud med en masse bakterier i. Den skal vrides hårdt op og hænges til tørre, da den ellers ender som en bakteriebombe. Karklude, viskestykker og eventuelt køkkenhåndklæde skiftes dagligt – eller oftere, hvis du har tørret kødsaft op eller har haft kluden nede på gulvet til at fange en plet. Vask køkkentekstiler ved en lang vask på 60 grader.

Læs også: Gode råd til rene persienner

3. Rene skabe

Rengør jævnligt skuffer og skabe, især dem med madprodukter, med opvaskemiddel eller eddikevand (viskestykket kan efter opvask bruges til at aftørre køkkenbord, kaffemaskine og armatur, før det alligevel skal til vask). Brug den normale sæbedosering, og glem alt om krasse midler som klorin og salmiak. Vask af køkkenlåger m.m. er primært for æstetikkens skyld, da fedtfingre på et køkken ikke er til fare for sundheden – men det er jo altid lækkert at gå i krig med madlavningen i et rent køkken!

4. Ren vask og skraldespand

Husk rengøring de steder, du bruger meget i dagligdagen. Mange gange dagligt putter du affald i skraldespanden, så den må aftørres eller renses med jævne mellemrum. Og det samme med vasken, hvor du vasker alt fra hænder til grøntsager og desuden børster krummer, te, kaffe m.m. ned. Til rengøring af vasken kan du foruden universalrengøring eller opvaskemiddel bruge skurecreme, der får vasken til at skinne og se indbydende ud.

5. Ren emhætte

Påbegynd udsugning, allerede før maden begynder at ose fra komfuret – så sikres den bedste ventilation. Sørg desuden for at holde filtre rene. Læs emhættens brugsanvisning. Har den stålfiltre, kan de gå i opvaskemaskinen for at komme af med fedtet. Hold en rutine med rengøring, typisk en gang om måneden. Udskift filtre som foreskrevet i brugsanvisningen.

Læs også: Indret dit køkken som en professionel

6. Ren ovn

Her er det sværere at sætte tid og metode på. Behovet afhænger af mængden og arten af mad, som steges/bages i ovnen. Der findes derudover mange slags moderne ovne, så følg brugsanvisningen. Består husstanden af en enlig, eller er familien vegetarer, vil der typisk kræves mindre rengøring. Efter større udtræk som en traditionel julemiddag vil rengøring af ovn i alle tilfælde være tiltrængt – med den ene eller den anden metode. Afmonter eventuelt den inderste glaslåge og vask den med brun sæbe. Men en ovn må gerne se lidt brugt ud!

536944143

7. Rent køleskab

Selvom mad opbevares i beholdere, bør du have en månedlig rengøringsprocedure for køleskabet. Sluk strømmen, og tag madvarer, hylder og skuffer ud. Vask af med varmt vand med universalrengøringsmiddel eller opvaskemiddel, og tør af med et rent viskestykke. Gør det samme med hylder og skuffer. Efterse skabets gummikant for punktering og revner. I det daglige bør optøning af kød fra fryser m.m. i køleskabet foregå på fad eller i skål, og eventuelle dryp aftørres. Gør det til en vane at lægge pålæg i små, tætte, rene bøtter, så snart du kommer hjem fra butikken med det.

8. Rent skærebræt

Skærebrætter af plast skal i opvaskemaskinen for at fjerne snavs fra de mange små revner fra knive. Træskærebrætter skal derimod håndvaskesog lufttørre. Træ er i øvrigt langt det mest hygiejniske materiale, da det i modsætning til plast indeholder naturlige antimikrobielle stoffer.

Læs også: Køkkenbordet

Tekst  Mette Andersen

Foto  Gettyimages